Behandling af senfølger efter kræft er tilfældig og afhængig af bopæl
Charlotte Hammer
næstformand for Senfølgerforeningen
DEBAT: Snart er der ikke flere penge til at drive Aarhus Universitetshospitals Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne, og det er dybt kritisabelt. Finansieringen af senfølgeklinikker synes tilfældig, og der er store forskelle på, hvordan de enkelte regioner varetager deres ansvar i forhold til udredning, behandling og dokumention af senfølger efter kræft, skriver Charlotte Hammer, næstformand for Senfølgerforeningen.
Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne og Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne har med deres banebrydende indsats i forskning, udredning og behandling af senfølger efter kræft i bækkenorganerne, spillet en altafgørende rolle for udviklingen på området. Senfølgerforeningen var med som samarbejdspartner fra starten, hvor vi kunne bidrage med patientperspektivet, da vi med vores mangeårige vejledning af patienter med senfølger efter kræft i bækkenorganerne har erfaring for, at denne patientgruppe ofte har komplekse senfølger, f.eks. tarmdysfunktion (ufrivillig afføring), seksuel dysfunktion, vandladningsbesvær, social isolation og smerter.
Senfølgerforeningen har derfor med dyb undren og bekymring modtaget nyheden om, at Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne og Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne om kort tid står uden finansiering, og derfor måske må lukke.
Dette giver absolut ingen mening for os.
Debatindlægget er skrevet som kommentar til denne artikel:
Når året rinder ud, er der ikke flere penge til at drive Aarhus Universitetshospitals Klinik for S...
Vi véd, at ca. 360.000 danskere lever med eller efter kræft og at ca. 60 procent af disse oplever mere eller mindre invaliderende senfølger. Deres livskvalitet er påvirket i en sådan grad, at de ikke kan leve det liv, de ønsker. Senfølgerforeningen har i mange år kæmpet for, at der etableres senfølgeklinikker og forskningsenheder indenfor senfølgeområdet, da udredning og behandling er utilstrækkelig i en grad, hvor rigtig mange borgere er overladt til sig selv med deres senfølger efter deres kræftbehandling. Vi har i de seneste år endelig set etableringen af senfølgeklinikker i de fleste regioner. Når vi så nu erfarer, at klinikker og forskningsenheder støder på problemer med at få bevilget driftsmidler, så er det rent ud sagt en nedslående nyhed for patienterne.
Vigtig forskning
Jeg repræsenterede senfølgeramtes interesser for nyligt til et nationalt symposium om senfølger efter kræft i bækkenorganerne, hvor netop Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne var arrangør. Der var lagt et program, som i høj grad afspejler vigtigheden i at forske i senfølger efter kræft, da livskvaliteten forringes for rigtig mange patienter efter afsluttet kræftbehandling.
På symposiet fremlagde førende forskere på området deres nyeste forskningsresultater, som for fleres vedkommende markerer et yderst vigtigt paradigmeskifte i forhold til senfølger efter (kirurgisk) behandling af kræft i bækkenorganerne. Forskningen her viser, at der naturligvis er en indiskutabel sammenhæng mellem valget af behandlingsmetode og hvilke, og hvor invaliderende senfølger, der kan opstå efter kræftbehandlingen.
Forskningen viser desuden, at det er tvivlsomt, om kirurgisk behandling altid er det mest hensigtsmæssige, da der også ses kurative resultater uden kirurgi. For eksempel ved en stråling - kemo - “watch and wait” tilgang. Også forskningsresultater om (behandling af) seksuelle og fordøjelsesmæssige senfølger efter kræft i bækkenorganerne viste nye spændende og visionære vinkler på ellers vanskelige problemstillinger for den enkelte patient.
Udover at Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne er førende på forskningen, så er den tilknyttede Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne førende på udrednings- og behandlingsområdet. Der er derfor et unikt og værdifuldt samarbejde mellem forskning og praksis, som på enestående vis kommer de mange patienter til gode, ved tarmdysfunktion, seksuel dysfunktion, vandladningsbesvær og smerter efter behandling af kræft i bækkenorganerne.
Kæmpe gevinst for patienterne
Senfølger efter kræft i bækkenorganerne er en invaliderende tilstand, hvor både de fysiske, seksuelle og mentale senfølger har en enorm negativ påvirkning på den ramtes helbred og livskvalitet. Vi, i Senfølgerforeningen, er begejstret over, at der for første gang er etableret kliniske retningslinjer for håndtering af senfølger efter kolorektalkræft. Vi arbejder på, at der ligeledes udarbejdes kliniske retningslinjer for senfølger efter alle kræftformer. Drivkræfterne bag arbejdet med de kliniske retningslinjer var netop Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne og Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne. Det velfungerende samarbejde er en kæmpe gevinst for patienter med senfølger efter kræft i bækkenorganerne.
Finansieringen af senfølgeklinikker og forskningsenheder synes tilfældig og kortsigtet i mange regioner. Dette er med til at skabe usikkerhed og manglende langsigtede initiativer. At administrere fra bevilling til bevilling medfører en stor risiko for at miste al den viden og erfaring som klinikkerne og forskningsenhederne løbende opbygger. Det er ligeledes helt urimeligt, at der er så store forskelle på, hvordan de enkelte regioner varetager deres ansvar, i forhold til om og hvordan de udreder, behandler og dokumenterer senfølger efter kræft. Og der er kun én taber i dette politiske spil, og det er patienterne.
Det er derfor dybt kritisabelt og forstemmende, at finansieringen af driften af så veletableret og solidt forankret forsknings- og behandlingstilbud ikke er et nationalt ansvarsområde.
Senfølgerforeningen appellerer til alle sundhedspolitiske beslutningstagere, om at der snarest udarbejdes nationale strategier og modeller for, hvordan klinikker og forskningsenheder skal placeres i det nationale og regionale sundhedsøkonomiske system. Alle senfølgeramte skal have adgang til udredning og behandling, ligegyldigt hvilken region patienten bor i.
Relateret artikel
