Forstå baggrunden: Derfor taler alle om HER2-low
Behandlingen med især Enhertu har gjort det relevant at skelne mellem HER2-negativ sygdom fra HER2-low sygdom. Nogle af de meget effektive behandlinger, som bruges til HER2-positive brystkræftpatienter, har nemlig vist sig også at være gavnlige for HER2-low-patienter. I Danmark er Enhertu dog kun godkendt til HER2-positive.
Det skriver sitet Nordic Breastcancer, som er lavet i samarbejde med Brystkræftforeningen og PatientAkademiet fra Medicinske Tidsskrifter. Sitet dækker brystkræftbehandlinger og - problematikker i alle de nordiske lande og sætte fokus på både forskelle og løsninger, der virker.
Omkring halvdelen af alle kvinder med brystkræft har en sygdom med et lavt HER2-udtryk, som man derfor kalder HER2-low. Tidligere blev disse kvinder kategoriseret som HER2-negative.
Vi har alle HER2 receptorer på cellerne. De fortæller cellerne, hvornår de skal vokse, og hvornår de skal holde op med at vokse. Den normale celle har få receptorer, hvorimod cellen, der er HER2-positiv, har mange receptorer. Er man HER2-positiv, bliver cellerne overstimuleret og kan vokse ukontrolleret, hvilket kan føre til kræft.
Når man tester kvinder med brystkræft for HER2, så vil kvinder, hvis tumorer falder inden for kategorien +3 defineres som HER2-positiv. Alle tumorer med et HER2-udtryk, der er lavere, har hidtil været er defineret som HER2-negativ.
Forståelsen af HER2-status forandret
Er man blandt de 10-15 procent, der er HER2-positiv - og får man et tilbagefald af sin sygdom efter at have modtaget behandling – kan man i dag tilbydes behandling med kræftmedicinen Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd), som er et såkaldt antistoflægemiddelkonjugat.
Enhertu er et målrettet lægemiddel, der binder sig til HER2-receptorer, trænger ind i dem og frigiver et stof, der dræber dem. Enhertu blev godkendt i Danmark i januar i år.
Et stort internationalt studie, som hedder DESTINY-Breast04, og som blev præsenteret i juni 2022, har imidlertid rykket ved forståelsen af HER2-status. Og herfra er det gået stærkt. Studiet viste, at kvinder med metastatisk brystkræft havde effekt af behandlingen med Enhertu, selvom de patologiske analyser af deres tumor viste, at de havde et lavt HER2-udtryk. Enhertu havde en markant livsforlængende effekt og færre bivirkninger sammenlignet med kemoterapi. Det er den gruppe, som udgør den nye kategori, og som nu defineres som HER2-low.
Anbefalet i flere lande
På baggrund af studiet blev Enhertu godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur EMA til behandling af HER2-low. Siden er lægemidlet blevet anbefalet i en række europæiske lande, herunder Norge, der netop har godkendt det. Men i Danmark er Enhertu kun godkendt til den gruppe brystkræftpatienter, der er HER2-positive, mens den nye gruppe (HER2-low), der udgør omkring halvdelen af alle danske kvinder med brystkræft, ikke kan få behandlingen finansieret af staten.
Prisen på Enhertu afhænger af kropsvægt og den dosis, der er brug for. Der gives typisk tre til fire doser per behandling hver tredje uge. Dermed løber medicinudgiften alene op i en pris på 815.040 – 1.086.720 kroner årligt.