Professor: Innovativ prisaftale kan sikre livsvigtig medicin

Der findes masser af ny innovativ medicin, som ikke når ud til danske patienter, fordi Medicinrådet siger nej.  Det gør de, fordi de vurderer evidensen endnu er for lav og priserne for høje, også selvom vores nabolande ofte har sagt ja.
Sundhedspolitisk Tidsskrift og SundhedsTV afholdt debat på Folkemødet om adgangen til innovativ medicin i Danmark.  

Det hører efterhånden til hverdagen, at helt almindelige danske patienter laver indsamlinger for at redde livet. For der findes effektive livsforlængende behandlinger i vores nabolande, men som dansker kan man ikke få dem. For de er ikke godkendt af Medicinrådet.

Og så vælger nogle selv at prøve at skaffe pengene.

En af disse patienter er Mette Gammelgaard. Hun fik brystkræft i 2011, og gennem årene har hun fået kemoterapi, blevet opereret og fået stråling. Men det har spredt sig til knoglerne og nu er der snart ikke mere at gøre.  Lægen vil tale palliation, ikke fordi hun er terminal, men for at tale livskvalitet.

”Men jeg har sagt, jeg er parat til at rejse til udlandet, hvis det er det, der skal til. Min mand og jeg har forberedt os. Vi har solgt sommerhuset, så nu har vi en stor opsparing i banken, så vi selv kan betale, hvis det bliver nødvendigt.  Jeg ved godt jeg ikke bliver rask, men jeg kan forlænge livet,” fortalte hun, da hun deltog i Folkemødets debat om adgangen til innovativ medicin.

Og hun var ikke den eneste, Bjarne og Lisbeth Dickow fortalte, hvordan de måtte tage til Tyskland for at Bjarne kunne få CAR-T behandling, som ikke er godkendt i Danmark. 

SundhedsTV og Medicinske Tidsskrifter afholdt debat på Folkemødet for at diskutere, om vi i Danmark er gode nok til at tilbyde de bedste lægemidler, eller om der i virkeligheden er tale om et lotteri for, hvor god en behandling man får.

Etik og økonomi

Mads Nordahl Svendsen cheflæge, Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, var moderator til debatten sammen med journalist Anja Bo.  Han lagde ud med at forklare, at når der ikke er flere muligheder som standardbehandling, så er det man ser mod den nye, innovative medicin:

”Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har sagt, at de vigtige lægemidler får en hurtig godkendelse. Og så står vi pludselig i Danmark og skal overveje, om vi vil godkende. Den hurtige godkendelse tager ikke højde for alle de usikkerhedsmomenter der er. Det er et etisk dilemma,” sagde han, og hentydede til at Medicinrådet ofte siger nej til de nye lægemidler.

Og det har Mette With Hagesen, Sundhedsudvalget, Danske Regioner og 1. formand og formand, Sundhedsudvalget, Region Syddanmark (Soc.) det fint med:

”Jeg synes, Medicinrådet har været en gevinst for danske patienter. De er med til at presse prisen på nogle områder, og så skal vi have noget der er evidens for, og har en helbredende virkning. Vi skal ikke proppe alt muligt tilfældigt i vores patienter,” mente hun og blev bakket op af Jacob Rosenberg (kons.) fra Sundhedsudvalg i Region Hovedstaden: ”Jeg er lykkelig for, at vi har Medicinrådet, men de skal have mere power. Men jeg vil gerne vide, hvorfor de nye lægemidler bliver afvist.”

Formanden for Brystkræftforeningen, Anja Skjoldborg Hansen, var dog mere kritisk overfor Medicinrådet:

”Medicinrådet siger nej til effektiv dokumenteret behandling, som vores nabolande har. Betalingsvilligheden er højere for svenske kvinder og tyske kvinder. Medicinrådet er udenfor politisk kontrol, de etiske vurderinger, når man diskuterer, hvad et menneskeliv er værd, er fritaget for demokratisk kontrol. Men det etiske dilemma er et politisk ansvar,” sagde formanden, som ønsker flere penge til medicin.

Forny systemet og red liv

Der skal tænkes nyt, hvis den innovative medicin skal ud til patienterne, sagde Rita Christensen, der er formand i LyLe, patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS.

”Man skal forny systemet, og se det store billede og se på, hvad effekten er. Det koster jo også noget med alle de behandlinger, man går igennem, før man får den innovative behandling, for eksempel CAR-T,” sagde hun, og foreslog at man bruger data fra vores nabolande som evidens.

I bedste fald tager det op til halvandet år fra industrien præsenterer et nyt produktet til Medicinrådet godkender det og det kommer ud til patienterne. Men der er meget der ikke bliver godkendt.

”De sidste 12 måneder har der været 40 ansøgninger, og de har godkendt omkring halvdelen. De siger ikke hvorfor, de ikke godkender,” sagde Mads Nordahl Svendsen.

Men spørger man professor i sundhedsøkonomisk evidens, Tove Holm Larsen, ser det værre ud:

”De 40 er kun dem, hvor medicinalvirksomhederne tror, de har en chance i Danmark. Men der er også mange nye innovative midler, hvor de slet ikke ansøger i Danmark. Der er 31 der er godkendt i EU og en tredjedel har man forsøget at få på markedet i Danmark. Jeg er ked af, at vi tror det er et nulsumsspil. Hvis vi bliver ved med at sige så meget nej, som vi gør nu, fordi Medicinrådet siger mere nej end de nordiske lande, så sker der det, at man holder op med at komme til Danmark (de nye produkter, red.). Så vi er nødt til at gøre os til og ikke tro vi bare kan sige nej,” sagde hun.

Innovative prisaftaler

Tove Holm-Larsen mener, at det helt store problem er, at der kommer en masse rigtig dyr medicin på markedet:

”Meget af det kommer hurtigt, fordi det er så innovativt, og så vi har lidt svag evidens på det. Så kan man vælge to retninger; man kan sige vi tager chancen eller at vi tør ikke tage risikoen. Jeg mener, vi skal vælge chancen, for der er patienter, der virkelig har et problem. Men inde i chancen skal vi lave nogle økonomiske løsninger. Det eksisterer allerede rundt omkring i verden, vi kender det og det er bygget på data. Vi er et af de mest digitaliserede lande i verden - så kan det gøres, så kan det gøres i Danmark,” sagde Tove Holm-Larsen, og forklarede, at man kunne lave innovative prisaftaler.

”Vi skal lave økonomiske aftaler, så hvis medicinen virker, skal staten Danmark betale, og virker den dårligt, er det medicinalfirmaerne, der skal betale. Pharma går med til det, fordi de ved, at det er meget dyr medicin. Og vi har jo de her data, derfor skal vi sige til pharma; ´Kom her, lancer det her, lancer det først, I skal gi det billigt til os, fordi vi kan berige jeres data. I har svag evidens, men vi har alle de andre data, der kan gøre det beriget fra virkeligheden.’  Det er en aktiv trækken pharma til. Det betyder, at pharma lægger forsøg herop,” mener hun.

Se video fra debatten: Er innovativ medicin det rene lotteri i Danmark?