Skuffelsen gentager sig: Medicinrådet afviser ny type kræftmedicin – igen

Igen har Medicinrådet sagt nej til at indføre en ny type behandling til patienter med aggressiv lymfekræft – de såkaldte bispecifikke antistoffer.

Denne gang handler det om lægemidlet Tepkinly (epcoritamab), som blev afvist efter yderligere fire ugers prisforhandling. Medicinen var ellers tiltænkt patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), en alvorlig kræftsygdom i lymfesystemet, som har fået tilbagefald to gange og ikke kan få anden standardbehandling.

"Vi har længe efterspurgt adgang til bispecifikke antistoffer som standard, så det er en skuffelse, at døren stadig er lukket," siger overlæge Michael Roost Clausen fra Vejle Sygehus.

Kun få patienter kan få standardbehandling

Siden 2023 har nogle patienter kunnet få CAR-T-celleterapi, en avanceret kræftbehandling, der bruger patientens egne immunceller til at angribe kræften. Men kun en mindre del af patienterne kan tåle eller få adgang til den behandling. Resten har meget få muligheder.

Ifølge Medicinrådet er det kun cirka 7 ud af 30 patienter om året, der er egnede til CAR-T-behandling. De øvrige kan kun tilbydes kemoterapi, lindrende behandling eller slet ingen behandling – og i gennemsnit lever de kun seks måneder efter deres andet tilbagefald.

”Danske tredjelinje-patienter, der ikke er egnede til CAR-T-celleterapi, har ganske få behandlingsmuligheder. Vi ville rigtig gerne have mulighed for at tilbyde nogle af de patienter behandling med et bispecifikt antistof. Registreringsstudierne har vist, at omkring 40 procent af patienterne kommer i komplet remission, og toårs-opfølgningen estimerede 80 procent overlevelse for de patienter,” siger Michael Roost Clausen.

Når en patient går i "komplet remission", betyder det, at kræften ikke længere kan ses i kroppen. 

Hvad er et bispecifikt antistof?

Et bispecifikt antistof er en form for målrettet behandling, der binder sig til to forskellige typer celler – både kræftcellen og en bestemt type immuncelle – og dermed hjælper kroppens eget immunforsvar med at finde og dræbe kræften. I modsætning til CAR-T-celleterapi, som skal skræddersyes til den enkelte patient, er bispecifikke antistoffer såkaldte "hyldevare-præparater", der kan gives direkte uden lang ventetid.

”Modsat CAR-T-terapier er bispecifikke antistoffer of-the-shelf lægemidler, som kan tages i anvendelse med det samme. De er måske lidt mindre effektive, men de har til gengæld vist sig at være associeret med mindre toksicitet end CAR-T-celleterapierne. Blandt andet er forekomst og graden af CRS lavere, og ICANS observeres stort set aldrig ved bispecifikke antistoffer. Så adgangen til bispecifikke antistoffer i tredje linje ville åbne op for, at vi kunne give flere svært syge patienter en effektiv behandling, der potentielt kan redde deres liv,” siger Michael Roost Clausen.

Her henviser han til, at bivirkningerne er mildere. CRS er en voldsom immunreaktion, og ICANS er en form for midlertidig hjerneskade. Begge dele er kendte bivirkninger ved CAR-T-behandling, men ses meget sjældent ved bispecifikke antistoffer.

Rådet siger nej – igen

Det er anden gang, at Medicinrådet siger nej til en behandling med bispecifikt antistof. I august 2024 sagde de nej til et lignende præparat kaldet Columvi (glofitamab). Dengang sagde professor Martin Hutchings:

”Jeg er meget skuffet og dybt bekymret på patienternes vegne. Desværre er jeg ikke overrasket over rådets beslutning. Den skriver sig ind i en kedelig tradition, som vi har været vidner til i hele Medicinrådets levetid – nemlig, at patienter med malignt lymfom ikke får adgang til samme behandlingsmæssige fremskridt, som patienterne i vores nabolande eller som danske patienter med nært beslægtede sygdomme.”

Denne gang var lægerne mere håbefulde, fordi Medicinrådet tidligere har åbnet for at godkende behandlinger baseret på foreløbige forsøg – de såkaldte fase II-studier.

”Jeg havde måske ikke turde tro på en anbefaling – historikken taget i betragtning – men jeg havde virkelig håbet! Den senere tid har Medicinrådet i stadig større grad baseret anbefalinger på fase II-data, og jeg havde håbet, at det var lykkedes at nå til en enighed om en betinget godkendelse, der tog højde for den usikkerhed, der uundgåeligt knytter sig til fase II-data,” siger Michael Roost Clausen.

Men Medicinrådet vurderede, at der var ”væsentlig usikkerhed i datagrundlaget”, og at ”den tilbudte pris ikke i væsentlig grad tager højde for usikkerheden om den dokumenterede effekt af behandlingen og anbefaler derfor ikke epcoritamab.”

Frustration blandt læger

Michael Roost Clausen har selv været med til at teste bispecifikke antistoffer på patienter i fem år. Han har set, at nogle patienter stadig er sygdomsfrie længe efter, de stoppede behandlingen.

”Jeg har været med til at undersøge bispecifikke antistoffer de sidste fem år, og jeg har set, hvordan de virker ude i virkeligheden. Jeg har patienter, der har afsluttet behandlingen for længst, og som fortsat er i remission. Det er frustrerende at vide, at der er noget, vi kan gøre for de her patienter – vi må bare ikke.”

Han respekterer rådets arbejde, men undrer sig over forskellen i, hvordan man vurderer de to nye behandlingstyper.

”Jeg har stor respekt for de faglige vurderinger, der udarbejdes i Medicinrådet, og at man med vurderingerne forsøger at favne det brede billede. Men det kan godt undre, at Medicinrådet er villigt til at åbne op for CAR-T-celleterapi, men ikke for bispecifikke antistoffer. CAR-T-behandlingerne er godt nok engangsbehandlinger, men mange patienter får brug for substitution med immunglobulin efterfølgende, hvilket ikke er gratis.”

Han peger også på, at selvom lægemidlet i princippet er godkendt til at gives uden tidsbegrænsning, så vil lægerne i virkeligheden give det i en kortere periode – hvilket burde afspejles i prisen.

”Det ærgrer mig, at man ikke tager højde for, at vi i praksis kommer til at tilbyde patienterne tidsbegrænset behandling med bispecifikke antistoffer – selvom label foreskriver, at de gives tidsubegrænset. Det betyder jo unægtelig noget for prisen. Der er ikke noget fagligt argument for, at de bispecifikke antistoffer skal gives resten af patienternes levetid. Det burde firmaerne forholde sig til, når de designer registreringsstudierne.”

Et spørgsmål om tid

I både USA, Norge og Sverige er de to lægemidler epcoritamab og glofitamab allerede godkendt til patienter, der har prøvet anden og tredje behandling uden held. De første resultater fra forsøgene har vist, at omkring 60 procent reagerer på behandlingen, og at cirka 40 procent bliver helt sygdomsfrie.

Der ventes mere sikre data om epcoritamab i starten af 2026. Samtidig testes lægemidlerne nu også tidligere i behandlingsforløbet, blandt andet i kombination med velkendt kemoterapi.

”De bispecifikke antistoffer kommer til at blive en del af behandlingsalgoritmen, det er bare et spørgsmål om tid. Men lige nu mangler danske patienter adgang, og er dårligere stillet end patienter i vores nabolande. Vi er ikke på niveau med udviklingen, og adgangen til forsøgsprotokoller i tredje linje svinder ind, fordi stofferne allerede testes længere fremme i linjerne,” siger Michael Roost Clausen.

Medicinrådet forventes i oktober at tage stilling til, om glofitamab kan godkendes i kombination med to ældre kemostoffer – gemcitabin og oxaliplatin – som anden behandling til patienter med DLBCL.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen "Skuffelsen gentager sig: Medicinrådet afviser endnu et bispecifikt antistof til DLBCL" på Hæmatologisk Tidsskrift