
”Den kommende Kræftplan V kommer selvfølgelig til også at indeholde forebyggelse," siger Sophie Løhde.
Sophie Løhde lover at forebyggelse kommer med i endelig Kræftplan V
Forebyggelse indgår ikke i Sundhedsstyrelsens oplæg til Kræftplan V, men det er der en god grund til, forklarer Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen. Sophie Løhde lover dog, at forebyggelse vil indgå i den endelige Kræftplan V.
Danske Regioner ærgrer sig over, at forebyggelse ikke bliver nævnt i Sundhedsstyrelsens ellers omfattende anbefalinger til en ny Kræftplan V.
25 år med kræftplaner
2000: Første kræftplan styrkede kapaciteten inden for stråle-, medicinsk og kirurgisk behandling.
2005: Anden kræftplan forbedrede organiseringen af patientforløb og lagde grunden til pakkeforløb for kræft. Der var også fokus på tobaksforebyggelse og kræftkirurgi.
2010: Tredje kræftplan styrkede tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Pakkeforløb blev revideret, og opfølgningsprogrammer blev introduceret.
2016: Fjerde kræftplan, også kaldet ‘Patienternes Kræftplan’, fokuserede på forebyggelse, bedre behandling og mere inddragelse af patienter.
2025: Femte kræftplan omfatter bl.a. en revision af kræftpakkeforløbene, så de i fremtiden i højere grad tager højde for den enkelte patients livssituation og ønsker.
Det er dog en god grund til, forklarer Sundhedsstyrelsens direktør, Jonas Egebart.
"Vores faglige oplæg til Kræftplan V blev udarbejdet efter en bestilling fra regeringen, som specificerede de temaer, vi skulle fokusere på. Forebyggelse var ikke blandt de ønskede temaer. Som ministeren forklarede på pressemødet den 15. januar, er forebyggelse og folkesundhed vigtigt – især på kræftområdet. Der er allerede sket meget, som har givet resultater, og det vil fortsætte fremover. Men i denne omgang blev vi ikke bedt om at levere på forebyggelse, og derfor er det ikke en del af vores oplæg," siger han.
Sundhedsstyrelsen er dog fortalere for forebyggelse, men ser også med optimisme på de tiltag, der er ved at ske.
“Vi mener, at sundhedsreformen rummer et stort potentiale for at styrke både forebyggelse rettet mod borgerne og den strukturelle forebyggelse."
På pressemødet uddybede Sophie Løhde:
”Det er jo ikke et fravalg af forebyggelse. Tværtimod. Det er også derfor, jeg understreger, at det (forebyggelse, red.) har vi jo sådan set været i gang med længe inden, vi satte arbejdet i gang med en kommende Kræftplan V. Og det kommer ikke til at starte eller slutte med Kræftplan V.”
Sophie Løhde understreger, at hun ønsker, at vi som samfund bliver meget bedre til at tænke forebyggelse ind i dagligdagen og andre steder end i sundhedsvæsenet, men at Kræftplan V heller ikke er fastlagt endnu, og at forebyggelse også bliver en del af den.
”Den kommende Kræftplan V kommer selvfølgelig til også at indeholde forebyggelse. Det bliver bare ikke sådan, at nu går vi i gang med forebyggelse, fordi vi skal lave en Kræftplan V. For det har sådan set vores bevågenhed, også bredt i forhold til nogle af de mange andre sygdomme, som vi også gerne vil være med til at forebygge. Så det bliver selvfølgelig også et element i den kommende Kræftplan V, som vi håber at kunne præsentere, inden bøgen springer ud,” sagde Sophie Løhde på pressemødet.
Relaterede artikler
Anbefalinger fra det faglige oplæg til Kræftplan V
Kræftplan V tager udgangspunkt i tre temaer:
- Individualisering og differentiering af indsatser gennem patientforløbene.
- Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene.
- Udvikling af kvalitet i indsatserne.
De konkrete anbefalinger:
-
Opdatering af pakkeforløb:
Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft for at sikre veltilrettelagte forløb med hurtig udredning, behandling og opfølgning. Inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter og relevante myndigheder prioriteres. -
Patienternes præferencer og fælles beslutningstagning:
Der indføres systematisk praksis for at afklare patienters situation, ønsker og præferencer som grundlag for beslutningstagning om behandlingsmål og forløb. -
Tydeliggørelse af ansvar i almen praksis:
Almen praksis' ansvar og opgaver præciseres, herunder tidlig opsporing, henvisning og støtte til patienter under og efter behandling. -
Analyse af screeningsprogrammer:
Sundhedsstyrelsen analyserer og beskriver screeningsprogrammer med henblik på mere risikobaseret screening. -
Udvikling af rettidig diagnostik:
Der arbejdes med øget risikostratificering og beslutningsstøtte i almen praksis og diagnostiske centre for at styrke rettidig diagnostik. -
Integreret rehabilitering:
Rehabilitering indarbejdes som en integreret del af kræftforløb og tilbydes ensartet på tværs af landet for at forbedre borgernes funktionsevne og livskvalitet. -
Indsats mod senfølger:
Indsatser for at forebygge og behandle senfølger vurderes og implementeres ensartet med høj kvalitet. -
Palliative indsatser:
Palliative tilbud integreres i patientforløbene, så mennesker med livstruende sygdom oplever lindring og en værdig afslutning på livet. -
Forskning og dataanvendelse:
Forskning og brug af sundhedsdata understøtter effektive og differentierede indsatser af høj kvalitet på tværs af sundhedsvæsenet. -
Udbredelse af sundhedsteknologi:
Modne teknologier, herunder AI, udbredes og anvendes til at forbedre kræftområdet gennem innovation og udvikling. -
Sikring af kapacitet:
Der sikres tilstrækkelig kapacitet til udredning og behandling for at håndtere det stigende antal kræftpatienter.