"Det blev vi ærlig talt ret skræmte over": Forskere peger på stort mørketal for blodkræft

Langt flere danskere end hidtil antaget kan have en uopdaget kronisk blodkræftsygdom, vurderer forskere bag et nyt studie. De har fundet en genfejl i blodet hos personer, som endnu ikke havde fået stillet diagnosen. Selv når genfejlen fandtes i meget få blodceller, var den forbundet med øget risiko for senere at udvikle sygdommen.

De kroniske blodkræftsygdomme kaldes samlet MPN. De udvikler sig ofte langsomt og kan få knoglemarven til at danne for mange blodceller. Det øger blandt andet risikoen for blodpropper.

Længe før sygdommen kan konstateres, kan man hos nogle mennesker finde en genfejl kaldet JAK2 i blodet. Den findes kun i en del af blodcellerne. Hidtil har forskere typisk brugt en grænse på to procent, når de har beskrevet den slags genforandringer som et muligt forstadie til blodsygdom. Et nyt dansk studie tyder på, at JAK2-genfejlen også kan have betydning langt under den grænse.

Forskerne undersøgte blodprøver fra 19.832 deltagere i Næstved Befolkningsundersøgelse. De fandt JAK2-genfejlen hos 599 personer og fulgte derefter, hvilke sygdomme deltagerne fik.

Selv når under én procent af blodcellerne bar genfejlen, havde deltagerne en markant højere risiko for senere at få konstateret MPN end deltagere uden genfejlen. Risikoen steg yderligere, når genfejlen fandtes i en større andel af blodcellerne.

”Vi fandt, at personer med JAK2-genfejlen havde en øget risiko for MPN og død, selvom de ikke havde forhøjede blodcelletal. JAK2 er en onkogen driver af MPN-blodcancersygdommene, og derfor var det ikke en overraskelse, at mutationen er stærkt associeret med MPN. Dét, der kom bag på os, var, at selv borgere med en allelbyrde under én procent havde en markant forhøjet risiko. Det blev vi ærlig talt ret skræmte over at erfare,” siger Morten Kranker Larsen, postdoc ved CHIP-klinikken på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Allelbyrde betyder her, hvor stor en andel af blodcellerne der bærer genfejlen.

Morten Kranker Larsen og kollegerne blev overraskede over, at selv en meget lille andel blodceller med JAK2-genfejlen var forbundet med markant øget risiko for senere at udvikle blodkræft. ”Det blev vi ærlig talt ret skræmte over at erfare,” siger han.

Hvor stort er mørketallet?

Ifølge Kræftens Bekæmpelse lever knap 7.000 danskere med MPN. Forskerne vurderer på baggrund af det nye studie, at sygdommen kan være uopdaget hos mange flere. Når de overfører resultaterne fra undersøgelsens deltagere til hele Danmark, når de frem til et skøn på omkring 15.000 personer med MPN.

Det er et skøn, ikke et antal patienter, som studiet har givet en ny diagnose. En JAK2-genfejl i blodet betyder heller ikke i sig selv, at man har MPN. Den kan være et tidligt tegn på øget risiko, og det er netop forskernes pointe: Flere mennesker kan have behov for opfølgning, før sygdommen bliver tydelig i de almindelige blodprøver.

”Vores studie viser med al tydelighed, at de borgere, der har erhvervet JAK2-mutationen, har en markant øget risiko allerede ved en VAF <1 procent. Så der er et meget stort mørketal,” siger Morten Kranker Larsen.

VAF er forskernes betegnelse for andelen af blodceller med genfejlen.

En blodprop kan være det første tegn

MPN kan udvikle sig gennem mange år. Hos nogle patienter er en blodprop blandt de første tegn, og blodproppen kan komme flere år før diagnosen. I det nye studie var JAK2-genfejlen forbundet med øget risiko for blodpropper, når mindst én procent af blodcellerne bar den. Sammenhængen var stærkere hos deltagere, som også havde forhøjede blodcelletal.

Hans Hasselbalch, professor emeritus ved Sjællands Universitetshospital og leder af CHIP-klinikken, mener derfor, at en JAK2-test kan være relevant, når patienter med høj risiko får deres første blodprop.

”Nu ved vi, at selv små JAK2-kloner øger risikoen for blodpropper, MPN og død. Det taler for, at vi allerede tester for JAK2, når højrisikopatienter – for eksempel patienter med blodprop i hjernen, hjertet eller lungerne – får deres første blodprop,” siger Hans Hasselbalch.

Med JAK2-kloner mener han grupper af blodceller, som bærer genfejlen. Testen kræver en blodprøve og skal kun tages én gang, oplyser han.

Forskerne vil også undersøge, om udvalgte patienter med blandt andet hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed eller kronisk sygdom i nyrer og lunger bør testes, før de får en blodprop. Det kræver yderligere studier at afgøre, hvem der i givet fald vil have gavn af en test.

Vil undersøge, om sygdommen kan bremses tidligere

Patienter med MPN kan blandt andet behandles med interferon. Det er medicin, som hos mange får de forhøjede blodcelletal til at falde og kan mindske andelen af blodceller med JAK2-genfejlen. Behandlingen virker dog ikke tilstrækkeligt hos alle, og nogle patienter må stoppe på grund af bivirkninger som træthed og influenzalignende symptomer.

Forskerne vil nu undersøge, om behandling også kan hjælpe personer, der bærer JAK2-genfejlen, men endnu ikke har forhøjede blodcelletal eller fået konstateret MPN. De planlægger blandt andet studier af interferon, kolesterolsænkende statiner og diabetesmidlet metformin.

”Det er vores hypotese, at IFN, statiner og metformin vil kunne bremse sygdomsudviklingen ved MPN, da lægemidlerne hæmmer de inflammatoriske processer, som er med til at drive sygdommene,“ siger Hans Hasselbalch.

IFN er en forkortelse for interferon. Om nogen af disse lægemidler faktisk kan forebygge MPN hos personer med JAK2-genfejlen, er endnu ikke afklaret.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Nyt studie afdækker stort mørketal for MPN-blodkræft: Forskere efterlyser ny risikostratificering på Hæmatologisk Tidsskrift