”Ud fra scanningsbilleder kan vi have stor mistanke om lungekræft, men vævsprøven skal endeligt afgøre, at det rent faktisk er kræft, patienten har, og så skal vævsprøven fortælle os, præcist hvilken type kræft der er tale om,” siger Torben Riis Rasmussen.
Sådan finder lægen den rette behandling til dig med lungekræft
Det kræver flere undersøgelser, før lægen er sikker på, om du har kræft, og hvilken type lungekræft du har.

Når du først har fået en henvisning til en CT-scanning af din læge, og scanningen viser tegn på mulig kræft, bliver du indkaldt til hospitalet, hvor de sikrer sig, at der er tale om lungekræft. De vil også finde ud af, hvor udbredt kræften er.
”Vi starter med at få lavet en PET-scanning af patienten. Det er en skanning, der registrerer energiomsætningen i de forskellige celler i kroppen. Da kræftceller forbruger mere energi end raske celler, vil de træde tydeligt frem på scanningsbilledet. På den måde kan man se, om kræften har spredt sig, eller om den er isoleret til lungerne,” siger Torben Riis Rasmussen, overlæge og klinisk lektor på Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Han er også formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe.
Derefter tager lægerne en vævsprøve af det område af lungerne, som scanningsbillederne peger på indeholder kræftceller.
”Ud fra scanningsbilleder kan vi have stor mistanke om lungekræft, men vævsprøven skal endeligt afgøre, at det rent faktisk er kræft, patienten har, og så skal vævsprøven fortælle os, præcist hvilken type kræft der er tale om,” siger Torben Riis Rasmussen.
Mange typer af lungekræft
Der findes to hovedtyper af lungekræft:
- Småcellet lungekræft: 15 procent af patienterne
- Ikke-småcellet lungekræft: 85 procent af patienterne.
Chancerne for at blive helbredt er størst med ikke-småcellet lungekræft, da det er den mindst aggressive og knap så hyppigt har spredt sig uden for lungerne, hvor kræften bliver sværere at behandle.
Ikke-småcellet lungekræft kan desuden inddeles i tre undertyper, som også har betydning for behandlingen. Undergrupperne inddeles som:
- Adenokarcinom
- Planocellulært karcinom
- Andre
Behandlingen afhænger af dit velbefindende
Inden lægerne beslutter, hvilke behandlinger er bedst for dig, skal de også kende din almene tilstand, bl.a. om du har kroniske sygdomme, og hvor god en lungefunktion du har.
”Mange patienter med lungekræft har nedsat lungefunktion på grund af mange års tobaksforbrug, og det kan have betydning for, om de for eksempel kan blive opereret,” siger Torben Riis Rasmussen.
Det vil gøre operationen mere risikofyldt, hvis lungefunktionen er nedsat. Lungefunktionen kan testes med en pusteprøve.
En operation mod lokaliseret kræft
For cirka en fjerdedel af lungekræftpatienter har kræften ikke nået at sprede sig udenfor lungerne, og samtidig sidder den et sted i lungerne, hvor den kan opereres væk af en lungekirurg. De patienter er de heldigst stillede af lungekræftpatienterne, for de kan mange gange helbredes med operationen.
Derfor gælder det også om at opsøge lægen hurtigt, når symptomerne melder sig, så der er chancer for at sætte ind, før kræften spreder sig uden for lungerne, for så bliver det vanskeligere for kræftlægen at gøre noget ved det. Heldigvis er det ikke umuligt at slå kræften ned, selvom den har spredt sig.
”I dag er vi kommet så langt med vores behandlinger, at flere og flere kan leve længe med lungekræft, selvom den har spredt sig i kroppen,” siger Torben Riis Rasmussen.
Når en operation ikke kan gøre det
I arsenalet har kræftlægen disse værktøjer til rådigheder, hvis en operation ikke kan tilbydes til patienten – afhængig af almentilstand og den præcise diagnose:
- Kemoterapi
- Strålebehandling
- Immunterapi
Der findes forskellige lægemidler inden for de enkelte behandlingsformer, og det er typen af lungekræft, som afgør behandlingen i sidste ende.
Patienter med ikke-småcellet lungekræft har størst chancer for at overleve, da det er den mindst aggressive kræftform. Til gengæld tager småcellet lungekræft bedst mod kemoterapi.
FAKTA: Hovedgrupper
Lægen vil finde ud af, hvilken type kræft, du har, og hvor den befinder. Lungekræftens spredning kan klassificeres inden for tre hovedgrupper:
- Lokaliseret lungekræft: Tumoren er lille og uden spredning til lymfeknuder eller andet væv. Kan opereres og får i nogle tilfælde efterbehandling med kemoterapi.
- Lokoregional lungekræft: Der er spredning til de lokale lymfeknuder eller tumoren sidder fast i det omgivende væv. Kan ofte behandles med en kombination af kemoterapi og strålebehandling.
- Lungekræft med metastaser: Der er spredning til lymfeknuder i flere områder eller til andre dele af kroppen. Behandles med kemoterapi, immunterapi eller såkaldt målrettet behandling.
Det er også muligt, at kræftknuderne i lungerne skyldes kræft, der er opstået et andet sted i kroppen og siden har spredt sig gennem blodbanen til lungerne (lungemetastaser). Den type kræft er en anden kræftsygdom end lungekræft, og det er vigtigt at vide for at udvælge og fokusere behandlingen.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
FAKTA: Stadier
Kræftsygdomme betegnes også som værende i forskellige stadier:
- Stadie 1a: Hvis man har en lille tumor, mindre end 3 cm
- Stadie Ib-3b: Dækker over mere fremskredne tumorer (T=2, 3 eller 4) og/eller spredning til lymfeknuder i lunge eller brystskillevæg
- Stadie 4: Hvis der er metastaser
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Artikler i serien:
Vær opmærksom: Lungekræft kan være svær at opdage
Patientforeningen Lungekræft: ”Det giver god mening at screene risikogrupper”
Lungekræft-patient: ”Det var mit held, at jeg blev smittet af mit barnebarn”
Efter diagnosen lungekræft: Sådan forbereder du dig bedst muligt til samtalen med lægen
Sådan finder lægen den rette behandling til dig med lungekræft
Lungekræft er ikke bare én type kræft, som skal behandles på én måde
Lungekræft-patient: ”Jeg insisterer på at have et godt liv min sygdom til trods”
Lungekræft-læge: Realistisk at forsøge at gøre nogle former for lungekræft til kroniske sygdomme
Lungekræft-patient: ”Folk tror, man dør hurtigt – men nu har jeg levet ni år med lungekræft”
Lungekræftpatientens rejse fra diagnose og behandling til efterfølgende ’tjek’
Andre artikler om lungekræft:
https://propatienter.dk/sygdomme/kraeft/lungekraeft.html
