Personer med smertefuld hudsygdom rammes langt oftere af svær psykisk sygdom

Personer med den smertefulde og udbredte hudlidelse hidrosadenitis suppurativa (HS) har markant øget forekomst af psykiske lidelser, fastslår dansk metaanalyse. De afledte samfundsøkonomiske omkostninger er enorme, og behandling bør igangsættes hurtigt, siger Simon Francis Thomsen, professor og medforfatter til metaanalysen.

Metaanalysen er den hidtil mest omfattende af emnet og er for nylig publiceret i tidsskriftet British Journal of Dermatology.

“Det her er første gang, vi på globalt plan og med en så stor patientpopulation samler al eksisterende dokumentation for sammenhængen mellem HS og psykisk sygdom, og resultatet sætter to streger under, at der er en sammenhæng,” siger Simon Francis Thomsen, professor i dermatologi, overlæge ved Bispebjerg Hospital og en af studiets forfattere.

Sammenhængen mellem HS og psykisk sygdom kom ikke som en overraskelse for forskergruppen, men der var dog særligt et fund, som stak i øjnene, fortæller studiets førsteforfatter, læge Caroline Folkmann:

“Vi havde set sammenhænge mellem HS og depression før, men det var chokerende at se, hvor tydelig koblingen er til selvmord,” siger hun. Analysen viste, at HS-patienter har mere end 50 procent større risiko for selvmord end resten af befolkningen, og særligt kvinder er udsatte. Et af studierne i metaanalysen fandt, at 7 procent af alle dødsfald blandt kvinder med HS skyldtes selvmord mod 2,7 procent blandt mænd.

Det er en dansk forskergruppe fra Bispebjerg Hospital, som står bag metaanalysen, der inkluderer data fra 76 studier og omfatter hele 261.955 HS-patienter samt 95 millioner kontrolpersoner.

Analysen viser blandt andet, at patienter med HS har dobbelt så stor risiko for depression og angst sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Risikoen er også signifikant forhøjet for skizofreni, bipolar lidelse, misbrugslidelser og selvmord. Desuden er der markant højere forekomster af psykose og endda ADHD blandt HS-patienter.

Psykologi, inflammation eller genetik

Spørgsmålet om, hvorfor HS-patienter i så høj grad rammes af psykiske lidelser, er dog stadig uafklaret. Ifølge Simon Francis Thomsen er der overordnet tre forklaringsmodeller.

Den ene er, at sygdommens synlige og smertefulde karakter, der i sig selv kan føre til isolation, skam og lav livskvalitet, påvirker folk psykisk.

“Patienterne har bylder, smerter og sivning af pus fra huden – ofte på intime steder. Mange isolerer sig socialt, og det er let at forestille sig, hvordan det over tid tærer på den mentale sundhed,” siger han.

Den anden forklaringsmodel er, at de inflammatoriske tilstande, der følger med HS kan påvirke hjernen.

“Sygdommen indebærer en systemisk betændelsestilstand, så det er plausibelt, at inflammationen også påvirker hjernen og bidrager til udvikling af psykiske lidelser,” siger Simon Francis Thomsen.

Den tredje og mindst undersøgte forklaringsmodel handler om fælles genetiske faktorer. Nogle af de gener, der disponerer for HS, kan også være forbundet med psykisk sygdom. Det genetiske overlap er endnu dårligt belyst, men ifølge Simon Francis Thomsen ikke usandsynligt.

“Personligt vurderer jeg, at det er en kombination af de tre faktorer – men at den psykiske reaktion på en kronisk og invaliderende sygdom er den primære drivkraft. Samtidig ved vi, at langvarig ubehandlet inflammation også kan påvirke hjernen,” siger han.

Enorme omkostninger for samfundet

HS er ikke blot en fysisk og psykisk belastende sygdom for den enkelte – den har også store samfundsøkonomiske konsekvenser. Ifølge Simon Francis Thomsen står op mod halvdelen af de patienter, han ser, uden for arbejdsmarkedet, mens mange af de øvrige har nedsat arbejdsevne.

Så selvom behandlingen af HS kan være dyr, er denne udgift beskeden i forhold til omkostningerne ved manglende behandling, vurderer han.

“HS medfører tabt arbejdsfortjeneste, højt sygefravær, førtidspension og et betydeligt træk på både sundhedsvæsen og sociale ydelser,” siger han og fortsætter:

“De afledte udgifter kan tænkes at beløbe sig til flere hundrede millioner kroner årligt.”

Det anslås, at 1 til 2 procent – mellem 59.000 og 128.000 – af befolkningen lever med HS, men kun omkring halvdelen får diagnosen. Der er flere årsager til det store mørketal.

“Både patientens egen skam og skyldfølelse samt manglende kendskab til sygdommen hos patienter, læger og i sundhedssystemet gør HS til en stærkt underdiagnosticeret lidelse,” siger Simon Francis Thomsen.

Tidlig indsats nødvendigt

Flere behandlingsmuligheder – herunder biologiske lægemidler – har vist sig effektive, men kun når de igangsættes i tide. Sygdommen diagnosticeres dog ofte alt for sent – i gennemsnit går der 7 til 10 år fra første symptom til korrekt diagnose.

“Behandlingen er ret effektiv, men hvis man får den for sent i sygdomsforløbet, har huden taget uoprettelig skade, og derfor er det afgørende, at man får aktiveret læger og patienter,” siger Simon Francis Thomsen.

Han har over for Dermatologisk Tidsskrift kritiseret Medicinrådet for afvisninger af effektive behandlinger mod hudlidelser som HS. Ifølge Simon Francis Thomsen er det den kliniske erfaring, at cirka halvdelen af HS-patienter stopper på standardbehandling med adalimumab efter ni måneder på grund af manglende effekt eller bivirkninger.

I marts 2025 gav Medicinrådet dog grønt lys til Cosentyx (secukinumab) som behandling af voksne med aktiv moderat til svær HS, der ikke har haft tilstrækkelig effekt af konventionel systemisk behandling og mindst ét andet biologisk lægemiddel. 

Simon Francis Thomsen har kritiseret, at Medicinrådet udsteder behandlingsvejledninger, hvor det dyreste præparat først må anvendes, når de mindre dyre er prøvet af. 

”Det er tit sådan, at hvis man har prøvet flere biologiske midler først, så virker det, man giver sidenhen dårligere. Og for nogle patienter vil det give bedre mening at give secukinumab før adalimumab. Der har vi i Danmark en tåbelig måde at håndtere dyre lægemidler på, fordi vi på den måde risikerer at reservere dem, til det er for sent,” siger han. 

Selv om behandlingerne til HS er omkostningstunge og ofte skal håndteres på hospitalet, så mener Simon Francis Thomsen, at de er investeringen værd.

“Hvis vi med effektiv behandling tidligt i forløbet kan forebygge, at folk udvikler psykisk sygdom, kommer på førtidspension eller ender i misbrug, så er der enormt meget at vinde både samfundsøkonomisk og i forhold til den enkelte patients livskvalitet.”

Fokus på børn og unge

Caroline Folkmann fremhæver, at børn og unge, der får HS, er særligt sårbare.

“Vi fandt, at patienter med HS-debut i barndommen havde højere risiko for angst senere i livet, også efter justering for sygdomsvarighed.”

Dette taler for et langt øget fokus på at opdage HS tidligt hos særligt de unge.

Forskerne bag studiet opfordrer til, at både dermatologer, psykiatere, praktiserende læger og socialmedicinere samarbejder tættere.

“Vi ved nu, at HS er tæt knyttet til psykisk sygdom. Det næste skridt er at forstå, hvordan vi bryder forbindelsen – og det kræver, at vi tænker på tværs,” siger Simon Francis Thomsen.