Skip to main content


Stort dansk studie: Graviditetsdiabetes fordobler risikoen for kronisk nyresygdom

Danske kvinder med graviditetsdiabetes (GDM), har en næsten fordoblet risiko for at udvikle kronisk nyresygdom (CKD). Hvis kvinden med GDM har fået insulin under graviditeten og udvikler højt blodtryk senere, er risikoen for CKD tæt på 15 gange så stor som hos andre.

Det viser et nyt, omfattende dansk registerbaseret kohortestudie, publiceret i tidsskriftet Diabetes Care. Resultaterne kan have perspektiver i forhold til opmærksomhed på forebyggelse og tidlig diagnostik af kronisk nyresygdom, mener forfatterne til studiet.

”Vi skal have kigget på, hvordan vi får videreformidlet denne viden til de relevante kvinder på en måde, som er omsorgsfuld og motiverende for, at de passer på eget helbred efter fødslen. Mange glæder sig bare til, at de har født, så de kan slippe af med GDM. Men GDM er ikke et så let overstået kapitel. Det er et vindue ind til et fremtidigt helbred,” siger førsteforfatter Maria Hornstrup Christensen, ph.d. fra Steno Diabetes Center Odense og jordemoder på Odense Universitetshospitals fødeafdeling. Hun har lavet studiet som en del af sin ph.d.-afhandling, der blev forsvaret i november.

Overraskende resultater

Det danske studie inkluderede registerdata fra 697.622 danske kvinder, der fødte i perioden 1997 til og med 2018. Median opfølgningsperioden var på næsten 12 år.

Resultaterne viser, at

  • Kvinder med graviditetsdiabetes har en næsten fordoblet justeret risiko for at udvikle kronisk nyresygdom efter graviditeten sammenlignet med gravide kvinder uden graviditetsdiabetes.
  • For de kvinder med graviditetsdiabetes, der havde brug for insulinbehandling under graviditeten, og som ikke har udviklet diabetes efterfølgende, er risikoen over dobbelt så stor.
  • Kvinder med insulinbehandlet graviditetsdiabetes, som også udvikler hypertension (forhøjet blodtryk) efter graviditet, har knap 15 gange så stor risiko for at få kronisk nyresygdom.

Det er første gang, at forskere finder en statistisk signifikant sammenhæng mellem graviditetsdiabetes og kronisk nyresygdom hos kvinder, der ikke udvikler diabetes og hypertension i perioden efter graviditeten.

Et studie fra Sverige har dog tidligere fundet en øget risiko for kronisk nyresygdom, end-stage nyresygdom og behovet for dialyse hos kvinder efter graviditetsdiabetes, men resultaterne var kun signifikante hos kvinder, der havde udviklet diabetes efterfølgende. Det undrer de danske forskere, da forklaringen ikke er ligetil.

”På mange punkter tænker vi, at Danmark og Sveriges populationer er relativt ens. Men der kan være forskelle i den måde, hvorpå de håndterer GDM i Sverige i forhold til diagnose og screening. Derudover kan der være forskel på, hvordan data registreres,” siger Maria Hornstrup Christensen.

Anden metabolisk profil

Da forskerne tog højde for kvinders BMI (kropsvægt i forhold til højde) før graviditet i deres dybdegående undersøgelse, fandt de stadig en klar sammenhæng mellem graviditetsrelateret diabetes og risikoen for at udvikle kronisk nyresygdom senere i livet. Selv efter justering for BMI var risikoen for nyresygdom hos kvinder med GDM 30 procent højere sammenlignet med dem uden GDM. Dette viser, at selvom BMI er en vigtig faktor at overveje, er det ikke den eneste afgørende faktor. Det er Maria Hornstrup Christensens vurdering.

”Kvinder med GDM er formentlig tilbøjelig til at have en anderledes profil end andre kvinder. Måske de er metabolisk anderledes med en lavere insulinfølsomhed som gruppe, hvilket er en vigtig faktor for at udvikle kronisk nyresygdom,” siger Maria Hornstrup Christensen.

Risiko for hjerte-kar-sygdomme

Maria Hornstrup Christensens ph.d.-afhandling var en del af FUDGE-projektet, som omfattede tre forskningsstudier baseret på data fra danske registre. Formålet med disse studier var at undersøge, hvordan graviditetsdiabetes (GDM) påvirker risikoen for forskellige sygdomme senere i livet.

Resultaterne fra disse studier viste nogle markante fund: Kvinder, der havde haft GDM, havde mere end dobbelt så høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme efter deres graviditet sammenlignet med kvinder, der ikke havde haft GDM. Specifikt var risikoen for at udvikle hypertension (højt blodtryk) og dyslipidæmi (forstyrrelser i fedtstofskiftet) henholdsvis 1,9 og 4,5 gange højere hos kvinder, der havde haft GDM, i forhold til dem uden GDM.

Et andet studie i projektet viste, at kvinder med GDM havde en 1,2 gange højere risiko for at få en diagnose for depression eller at skulle bruge antidepressiv medicin sammenlignet med kvinder uden GDM.

”Projektet viser, at det er vigtigt med opmærksomhed på, at kvinder med GDM udgør en særlig risikogruppe i forhold til fremtidigt helbred på flere forskellige fronter ud over diabetes,” siger Maria Hornstrup Christensen.

Hun fortsætter:

”Vi ved endnu ikke, om der bør sættes ind med særlig opfølgning og screening i forhold til andre sygdomme end diabetes hos kvinder, der har haft GDM, og hvordan primærsektoren kan involveres. Det bør fremtidige studier afdække.”