Skip to main content


Direktør for Danske Patienter, Morten Freil, og formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen.

Patientorganisationer kræver stærkere national styring af presset sundhedsvæsen

Bedre, hurtigere og korrekt behandling i det danske sundhedsvæsen. For at nå dertil er der behov for grundlæggende, strukturelle ændringer, mener patientorganisationer. Derfor stiller de nu krav om en større national indsats til Sundhedsstrukturkommissionen, der til foråret skal komme med forslag til fremtidens organisering af sundhedsvæsenet.  

Et livsvigtigt prøvesvar, der ikke bliver sendt videre. Oplysninger om væsentlige medicinændringer, der ikke bliver delt. Patienter, der bliver kastet magtesløst rundt mellem forskellige afdelinger og praktiserende læger, uden at nogen har overblikket. For blot at nævne nogle af de problemstillinger, der kan opstå, når sundhedsvæsenet ikke arbejder sammen. 

Problemerne er ingen nyhed. Men det er til gengæld nyt, at en række patientorganisationer nu fælles stiller krav om en stærkere national styring af sundhedsvæsenet for at sikre mere sammenhængende patientforløb og ensartethed i behandlingen på tværs af landet.

“Vi har brug for at få skabt nogle grundlæggende ændringer i sundhedsvæsenet. Vores håb er, at man får tegnet nogle streger politisk, så vi får skabt nogle bedre patientforløb, hvor patienterne får den behandling, de har krav på,” siger direktør for Danske Patienter, Morten Freil. 

Patientorganisationernes krav præsenteres i rapporter til Sundhedsstrukturkommissionen, som er nedsat af regeringen for at komme med bud på fremtidens organisering af sundhedsvæsenet. 

“Det er vigtigt for os at få skabt en ensartet kvalitet på tværs af landet og sektorer med mere sammenhængende forløb” fastslår Morten Freil og uddyber: 

“Vi oplever desværre ofte, at patienter ikke bare falder mellem to stole, men flere stole i deres behandlingsforløb. Der er ingen, der tager det ansvar. Derfor efterspørger vi strukturelle ændringer, hvor det er tydeligt, hvem der har det samlede ansvar for patientens forløb,” siger Morten Freil. 

Presset

I det forgangne år er der set flere eksempler på et presset sundhedsvæsen: I Region Midtjylland fik kræftpatienter ikke den nødvendige behandling, før det var for sent, og flere steder i landet har mange smerteplagede patienter i måneder og ligefrem år ventet på en hofteoperation. Læg dertil, at flere patienter i blandt andet Region Sjælland unødigt har fået amputeret deres ben, fordi kapaciteten til en forebyggende indsats ikke har været til stede. 

Det er sådanne patientforløb, der får Danske Patienter til at efterlyse en national indsats for at få gennemført de nødvendige forbedringer. Organisationen mener, at der bør indføres nationale kvalitetsstandarder og en national overvågning af kapaciteten på alle relevante specialer og fagområder for at undgå for eksempel lange ventetider til en operation. 

Sundhedsvæsenet drives og ledes i dag i forening af fem regioner med folkevalgte politikere i spidsen samt 98 kommuner med hver sin sundhedsforvaltning. Morten Freil ønsker dog ikke at tage stilling til, hvilken instans der skal styre sundhedsvæsenet, men påpeger behovet for “en anden struktur”: 

“Det, der problemet i dag, er, at der ikke er en fælles organisering, økonomi og ledelse, og derfor har man som sundhedsperson ikke mulighed for at tage ansvar. Hvis man i stedet får skabt et entydigt ansvar, fremmer man incitamenter til at lave individuelle tilrettelagte forløb, hvor man i højere grad inddrager patienterne,” siger han og tilføjer: 

“Vi lægger ikke op til at nationalisere sundhedsvæsenet, men noget styring skal ske nationalt, for eksempel inden for datadeling, så det ikke er op til den enkelte region eller praktiserende læge, hvad det er for data der skal deles, og hvordan de deles”.

National styring af sundhedsklynger

Hos den største patientorganisation, Kræftens Bekæmpelse, der er en del af Danske Patienter, har man også udformet en række selvstændige anbefalinger til kommissionen. 

Her foreslår man blandt andet, at der kommer en national styring af de såkaldte sundhedsklynger, der er et samarbejde mellem kommuner, hospitaler og almen praksis etableret omkring akuthospitalerne, som har til formål skabe bedre sammenhæng i patienternes forløb.

Klyngerne blev etableret i sommeren 2022.  

“Tanken om at styrke samarbejdet mellem almen praksis, kommuner og regioner i for eksempel sundhedsklynger er positiv, men bør være mere forpligtende. Vi ved, at mange kræftpatienter føler, at de selv skal tage ansvar, især når de skifter sygehus, kommune og almen praksis. Sådan bør det ikke være,” siger Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse og tilføjer: 

“Vi mener, at der bør sættes mere klare nationale mål og prioriteringer for samarbejdet for at skabe større ensartethed på tværs af landet. Samtidig vil det også sikre, at de emner, der arbejdes med i klyngerne, er de, som er mest presserende, og at de tager udgangspunkt i, hvad der er vigtigt i patienternes forløb. En mere klar national ramme for samarbejdet vil især være afgørende at få, hvis klyngerne får et større handlerum - både juridisk og økonomisk,” siger hun. 

Kræftens Bekæmpelse foreslår desuden at nytænke de praktiserende lægers roller og opgaver. De bør i fremtiden spille en mere central rolle som tovholder for patienternes forløb og tage en aktiv og opsøgende rolle, især for de patienter, der har ekstra behov for hjælp og støtte. 

PLO: Der mangler tovholdere

Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg tilkendegiver behovet for bedre patientforløb: 

“Jeg er fuldstændig enig i, at der mangler tovholdere. Der er for få læger, og der er steder i landet, hvor der ikke er kontinuitet. Især kræftpatienter, multisyge, eller psykisk syge patienter efterspørger dette. Jeg synes selv, jeg har det i min egen praksis, hvor jeg har været i syv år, og mine patienter kender mig, men der er mange steder, der har for travlt til at varetage den funktion,” siger han. 

Jørgen Skadborg mener derfor også, der er behov for omorganisering af sundhedsvæsenet: 

“Lige nu oplever vi, at der foregår for meget, som hvert enkelt sygehus eller afdeling synes hver for sig, eller hvad hver enkelt kommune eller region kan og vil. Derfor er der brug for en højere grad af styring af samarbejdet i sundhedsklyngerne efter nationale standarder. Men vi skal stadig have mulighed for at udvikle det lokale samarbejde mellem sektorerne i regi af sundhedsklyngerne, hvis der er demografiske og geografiske faktorer, som gør, at man er i stand til at gøre noget bedre i et lokalområde,” siger han.  

Danske Regioner ønsker ikke national styring

Hos Danske Regioner er man ikke nær så positivt indstillet over for en national styring, da man ikke mener, det er i borgernes interesse.  

“Det skal ikke være staten, der driver vores sundhedsvæsen, det kommer for langt væk fra borgerne. De har brug for nogle, de kan kontakte og give deres mening til kende til, det kan man ikke, hvis det er sundhedsministeren, der har ansvaret. Ud fra et demokratisk perspektiv er det afgørende, at der er en, man kan stille til ansvar. Derfor foreslår vi en regional model, hvor vi overtager ansvaret for den samlede sundhedsindsats,” siger formand for regionsrådet, Anders Kühnau (Soc). 

Heri ligger, at regionerne også vil stå for de sundhedsfaglige opgaver, der i dag håndteres af kommunerne på blandt andet plejehjem og i hjemmeplejen. 

“Vi ser i dag, at for mange patienter bliver indlagt, hvor vi i stedet kunne have forebygget. Der er stor forskel fra kommune til kommune. Nogle kan for eksempel tilbyde akutpladser, mens andre ikke kan. Der vil vi gerne styrke kvaliteten og gøre den mere ensartet,” siger han.  

Sundhedsstrukturkommissionen skal afslutte sit arbejde med én samlet afrapportering i foråret 2024, så følgelovgivning kan behandles i folketingssamlingen 2024/25.

 

Du kan læse mere om de konkrete anbefalinger fra patientorganisationerne her.