Mange over 50 år med knoglebrud bliver ikke tjekket for knogleskørhed – det skal ændres

Mange danskere over 50 år bliver i dag behandlet for et knoglebrud uden samtidig at blive undersøgt for knogleskørhed. Det kan få store konsekvenser. For et brud efter et mindre fald kan være første tegn på, at knoglerne er blevet så svækkede, at der er risiko for nye og mere alvorlige brud.

"Alt for mange når at få flere knoglebrud, inden de får tilbudt udredning og forebyggende behandling og hjælp. Det betyder, at patienter mister livskvalitet og risikerer alvorlige brud i ryg og hofte, som kunne være forebygget. Med et nationalt FLS-program kan vi sikre, at det første brud bliver startpunktet for at finde sygdommen og sætte ind i tide," siger Linda Garlov, formand i Osteoporoseforeningen.

Nu er Osteoporoseforeningen, Fragility Fracture Network Denmark og seks lægefaglige selskaber blevet enige om et fælles forslag til et nationalt program for Fracture Liaison Service, forkortet FLS. Målet er, at patienter over 50 år i hele landet systematisk skal opspores, udredes og tilbydes behandling efter et knoglebrud, hvis bruddet kan hænge sammen med knogleskørhed.

Baggrunden er, at der i dag er stor forskel på, hvad der sker, når en patient møder sundhedsvæsenet med et brud. Nogle steder bliver patienten fulgt op og undersøgt for knogleskørhed. Andre steder bliver selve bruddet behandlet, og så stopper forløbet der. Ifølge arbejdsgruppen bag forslaget findes der ikke i dag en nationalt gældende strategi for opsporing af sygdommen, heller ikke når den viser sig i form af et lavenergibrud, altså et brud efter et mindre fald eller en beskeden belastning.

Et brud kan være første tegn på en skjult sygdom

Knogleskørhed, også kaldet osteoporose, er en sygdom, hvor knoglerne bliver mere porøse og skrøbelige. Mange mærker intet, før de brækker noget. Det kan være et håndled, en ryghvirvel eller hoften. Netop derfor bliver sygdommen ofte opdaget sent.

Det er en udbredt sygdom. I materialet bag forslaget anslås det, at hver tredje kvinde og hver sjette mand over 50 år får knogleskørhed. Samtidig lyder vurderingen, at mange går rundt med sygdommen uden at vide det.

Konsekvenserne kan være alvorlige. Hvert år fører knogleskørhed ifølge materialet til cirka 8.000 til 10.000 håndledsbrud, 15.000 til 17.000 knoglebrud i ryggen og 7.500 hoftebrud. Særligt hoftebrud er frygtede, fordi de for mange ældre bliver et hårdt slag mod både helbred og selvstændighed. Omkring hver femte patient dør inden for det første år efter et hoftebrud, fremgår det af baggrundsmaterialet, og mange mister evnen til at klare sig selv i hverdagen.

"Når en patient kommer ind med et brud efter et mindre fald, er det ofte et tegn på svækkede knogler. Hvis vi ikke reagerer på det første brud, risikerer patienten hurtigt at få et nyt – og ofte mere alvorligt – brud. Med det nye forslag er chancen væsentligt forøget for at det første brud også bliver det sidste," siger Henrik Palm, cheflæge, afgående formand for FFN og næstformand i Dansk Ortopædisk Selskab.

Netop den tanke er kernen i forslaget. Første brud skal ikke længere bare lappes sammen. Det skal bruges som advarselssignal. Tanken er, at sundhedsvæsenet skal gribe patienten, mens der stadig er mulighed for at forebygge næste brud.

Sådan skal patienterne følges op

Det foreslåede FLS-program beskriver et mere systematisk forløb, end mange patienter møder i dag. Når en patient over 50 år får et relevant knoglebrud, skal hospitalet finde patienten via diagnosekoder og gennemgå, om personen bør tilbydes nærmere undersøgelse for knogleskørhed.

Derefter får patienten et brev i e-Boks med besked om, at hospitalet vil ringe og følge op på bruddet. Under telefonsamtalen skal patienten have forklaret, at bruddet kan skyldes knogleskørhed og blive tilbudt en DXA-scanning, som er en knoglescanning, der måler knoglernes styrke. Nogle patienter vil også få tilbudt VFA, en særlig røntgenundersøgelse af ryggen, som kan vise sammenfald eller brud i ryghvirvlerne.

Hvis patienten siger ja, bliver undersøgelsen gennemført. Bagefter skal resultatet sendes til både patienten og egen læge. Patienten skal have besked om, om undersøgelsen viser normale knogler, forstadier til knogleskørhed eller knogleskørhed, og hvad næste skridt er. Det kan være, at hospitalet indkalder til videre behandling, eller at patienten selv skal bestille tid hos sin egen læge.

Det lyder måske enkelt, men for mange patienter er det en stor ændring. I dag er ansvaret ofte spredt mellem flere afdelinger og flere lægefaglige specialer. En patient kan først blive set i skadestuen eller på en ortopædkirurgisk afdeling, senere få brug for en knoglescanning et andet sted og derefter skulle tale med egen læge om behandling. Når forløbet ikke er sat i system, er der risiko for, at nogen falder mellem to stole.

"Et knoglebrud hos en patient over 50 år bør få alarmklokkerne for knogleskørhed til at ringe. For mange patienter får i dag endnu et – og måske mere alvorligt – brud, før vi opdager, at de er i risiko. Med et nationalt FLS-program kan hospitalerne systematisk opspore patienterne og initiere behandling, hvor det er relevant, mens den langsigtede behandling og opfølgning kan ske i almen praksis," siger Cees Stavenuiter, praktiserende speciallæge i almen medicin og repræsentant og næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Forslaget lægger samtidig op til, at ikke alle automatisk skal sendes videre i samme spor. Nogle patienter er allerede i behandling. Andre er for nylig blevet undersøgt. Nogle har brud, der ikke hænger sammen med knogleskørhed. Og nogle er så syge, at et længere udredningsforløb ikke giver mening. Tanken er derfor, at programmet både skal være systematisk og målrettet.

Nye tal viser, at mange kan findes tidligere

Fortalerne for programmet peger på, at det ikke kun er en god idé på papiret. Der er også konkrete erfaringer, som tyder på, at det virker.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital, som omtales i materialet, fulgte patienter over 50 år med relevante knoglebrud i perioden fra maj 2022 til april 2024. Næsten 2.400 patienter blev identificeret gennem et FLS-forløb.

Her viste det sig, at næsten halvdelen allerede var i behandling, var blevet scannet for nylig eller havde brud, som ikke skyldtes knogleskørhed og derfor ikke havde brug for en ny knoglescanning. Blandt dem, der blev tilbudt scanning, sagde knap 80 procent ja. Omkring hver tredje af dem viste sig at have knogleskørhed. Og blandt patienterne, som fik diagnosen, kom 85 procent i gang med et behandlingsforløb.

"Det er meget stærke resultater. Når man systematisk følger op og undersøger patienter med knoglebrud, finder man en stor gruppe med uerkendt knogleskørhed, som ellers ikke ville være blevet diagnosticeret og tilbudt behandling og en mindre gruppe, hvor det er relevant at skifte behandling. Og samtidig sikrer programmet, at vi bruger de begrænsede ressourcer, vi har til rådighed, til scanninger af de patienter, som har brug for en knoglescanning. Det viser tydeligt, hvor stort potentialet er i et program som FLS både for den enkelt patient og for samfundet," siger Bente Langdahl, professor, Aarhus Universitetshospital.

Arbejdsgruppen bag forslaget peger også på international forskning, som viser, at et systematisk FLS-forløb kan reducere risikoen for nye knoglebrud og dødelighed hos patienter med knogleskørhed. Det er netop den gevinst, man håber at brede ud i hele landet.

Forslaget kommer samtidig med, at regeringen og Danske Regioner med økonomiaftalen for 2026 har besluttet, at FLS skal udbredes til alle akuthospitaler. Ifølge arbejdsgruppen giver det en politisk mulighed for at gøre op med den forskel, der i dag er mellem hospitaler og landsdele.

"I dag bliver patienter med knoglebrud ikke systematisk udredt for knogleskørhed alle steder i landet. Det betyder, at nogle får forebyggende behandling, mens andre risikerer nye brud. Nu har vi udviklet et nationalt FLS-program, som kan være med til at løse den ulighed. Programmerne er ganske billige sammenlignet med andre indsatser i sundhedsvæsenet, men det er klart, at midler fra den store økonomiaftale skal prioriteres målrettet for, at hospitalerne kan lykkes," siger Linda Garlov.