Massiv geografisk variation i ADHD-behandling blandt børn

Der er mere end seks gange forskel på, hvor mange børn og unge i Danmark der behandles med medicin for ADHD. Det viser et nyt nationalt registerstudie fra Syddansk Universitet, som konkluderer, at forskellene ikke kan forklares med ventetider, antal speciallæger eller socioøkonomiske forskelle. Forskerne peger i stedet på lokale traditioner og praksisforskelle som hovedårsag.

Studiet, som endnu ikke er gennemgået af fagfæller og er offentliggjort som preprint på medRxiv, omfatter samtlige danske børn i alderen 4-17 år i 2024.

Forskerne, ledet af ph.d.-studerende Heidi Sonne og professor Anton Pottegård fra Syddansk Universitet, har koblet data fra Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og befolkningsdata for at kortlægge både diagnosticering og medicinsk behandling af ADHD på tværs af landets 98 kommuner.

Analysen viser en markant geografisk variation: I nogle kommuner – særligt på Fyn – får færre end 10 ud af 1.000 børn ADHD-medicin, mens andelen i dele af Nord- og Midtjylland overstiger 50 pr. 1.000. Samme mønster ses i diagnosefrekvensen, som varierer fra 15 til 74 pr. 1.000 børn.

Variationerne er mest udtalte blandt teenagere, hvor forskellen overstiger en faktor syv.

Forskerne har analyseret mulige forklaringer som socioøkonomiske forskelle, ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien og antallet af praktiserende børnepsykiatere. Ifølge resultaterne er der kun svag eller ingen statistisk sammenhæng. Kommuner med lavere socioøkonomisk indeks havde en anelse højere medicinforbrug, mens ventetid og kapacitet hos speciallæger ikke viste nogen signifikant effekt.

”Behandling af ADHD varierer helt vildt på tværs af landet. Det er ikke noget, der skyldes børnene, familierne eller grundvandet. Forskellene er alt for store til at forklares med andet end tradition,” skriver Anton Pottegård på LinkedIn.

Hvem stiller diagnoserne – og hvordan registreres de?

Forskerne beskriver i studiet, at børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark er en specialiseret regional funktion. Adgangen går gennem henvisning fra egen læge, kommunen eller en anden fagperson. Når henvisningen godkendes, foretages udredning og behandling i den regionale børne- og ungdomspsykiatri, som dækker hele landet gennem regionerne. En mindre del af patienterne udredes og behandles hos privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiatere med ydernummer, der arbejder under overenskomst med det offentlige.

I 2023 modtog omkring 5.000 patienter behandling i privat regi, mens 48.700 blev behandlet i hospitalernes børne- og ungdomspsykiatri. Derudover findes en ukendt gruppe privatpraktiserende psykiatere uden ydernummer, som arbejder helt uden for det offentlige system mod egenbetaling. Deres diagnoser indgår ikke i Landspatientregisteret og kan derfor ikke spores i forskningen.

Til gengæld registreres al medicinering automatisk i Lægemiddelstatistikregisteret, uanset om recepten er udstedt i det offentlige eller private. Derfor er data om medicinforbrug fuldstændige, mens diagnoseoplysningerne dækker hele det offentlige system, men ikke nødvendigvis alle private udredninger.

Forskelle i praksis og diagnostisk kultur

Forskerne vurderer, at forskellene ikke kan forklares ud fra kendte faglige eller strukturelle forhold. Danmark har et fælles sundhedssystem med ens adgang til behandling og nationale retningslinjer for udredning af ADHD, og derfor betegnes variationen som ubegrundet i forskningsmæssig forstand – det vil sige, at den sandsynligvis skyldes lokale forskelle i praksis og tradition frem for faktiske behov i befolkningen.

I studiets diskussion sammenlignes de danske resultater med lignende mønstre i Norge, Sverige og USA, hvor forskelle i lokal praksis også er dokumenteret, selv i universelle sundhedssystemer. Ifølge forskerne kan forskellene i Danmark være udtryk for forskellige faglige vurderinger og forskellig grad af tilbøjelighed til at stille diagnosen og iværksætte behandling. Et muligt bidrag til variationen kan være såkaldt præference-følsomme behandlinger, hvor forskelle i faglig vurdering og patientforventninger vejer tungt. En anden faktor kan være skolesystemet: I nogle kommuner kræver adgang til specialpædagogisk støtte en formel diagnose, hvilket kan skabe incitamenter til udredning.

Fyn ligger lavest – og familier mærker konsekvenserne

Ifølge forskningen ligger Region Nordjylland og dele af Midtjylland i top med flest ADHD-diagnoser, mens Region Syddanmark – især Fyn – ligger lavest. Anton Pottegård kalder forskellene så markante, at de bør føre til politisk handling:

”Der er virkelig brug for, at vi får taget den her snak, for der er tale om helt ekstreme forskelle. Så store, at vi som system ikke kan være det bekendt,” skriver han på LinkedIn.

I Region Syddanmark, som ligger lavest, erkender ledelsen, at der er behov for en mere ensartet praksis.

”Vi har naturligvis lyttet til de henvendelser, som er kommet fra patienter og patientforeninger. Derfor har regionen lavet nye og fælles faglige standarder for udredning af ADHD fra 1. september i år,” siger cheflæge Maja Sidelmann Basnov til DR. Hun tilføjer, at udredningerne fremover skal foretages i større og diagnostisk bredere teams for at reducere variationen mellem afdelingerne.

De nye resultater bekræfter det billede, som mange forældre på Fyn har oplevet i praksis – at det kan være væsentligt sværere at få udredt sit barn for ADHD end i resten af landet.

Forskningen skal bruges til datadrevet sundhedsledelse

Studiet er en del af det nye initiativ FREMSUND (Fremtidens Sundhedsledelse), der skal fremme datadrevet beslutningstagning i sundhedsvæsenet. Ifølge Anton Pottegård er formålet at udnytte sundhedsdata langt mere systematisk til at identificere uens praksis og forbedre kvaliteten.

”Der er pres på vores sundhedsvæsen, og hvis vi skal finde den rette vej frem, så mener vi, at svaret er, at vi udnytter data. Data kan bruges til at forstå, hvor der er brug for at sætte ind, og hvor noget skal gøres anderledes,” skriver han på LinkedIn.

FREMSUND drives af Syddansk Universitet i samarbejde med Bedst For Os-projektet, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden og Obel Fonden. Forskerne planlægger en række efterfølgende analyser af variationer i andre sygdomsområder for at skabe et samlet datagrundlag til sundhedspolitisk planlægning.