”En abonnementsordning på tilskudsmedicin kan skabe en bedre løsning for nogle patienter ved at sikre, de hele året kan købe deres livsvigtige medicin,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen.
Politikerne vil have undersøgt, om du kan købe din medicin på abonnement
Efter flere års debat og opfordringer fra patientorganisationer og interesseorganisationer er politikerne nu klar til at tage et første skridt mod en abonnementsordning for tilskudsmedicin.
Nogle patienter oplever, at det ikke nødvendigvis er de samlede medicinudgifter, der presser økonomien. Problemet opstår ofte, når tilskuddet nulstilles en gang om året, og de pludselig skal betale 1.000 eller 2.000 kroner på én gang på apoteket. For nogle er det en økonomisk udfordring, der gør, at de vælger at lade medicinen blive. En undersøgelse viser, at 13 procent af patienterne har undladt at hente receptpligtig medicin inden for det seneste år, og af dem angiver 42 procent, at det skyldtes, at de ikke havde råd. Dette kan føre til forværring af sygdom, indlæggelser og i værste fald dødsfald.
Patienter og interesseorganisationer har derfor i mange år talt for en ordning, så udgifterne kunne smøres jævnt hen over året. Men intet er for alvor sket. Men nu har regeringen i en bred, politisk aftale besluttet at afsætte 0,5 millioner kroner i 2025 til en foranalyse, der skal undersøge, om det er muligt at etablere et IT-system, som kan understøtte en abonnementsmodel. Den model skal skabe økonomisk forudsigelighed for borgere, der ellers risikerer at fravælge livsvigtig medicin på grund af høje udgifter, især i årets første måneder.
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet indgik for en uges tid siden en aftale om fordelingen af reserven på social-, sundheds-og arbejdsmarkedsområdet, den såkaldte SSA-reserve. Og en af de ting, som fik penge, var altså en foranalyse af en mulig abonnementsmodel.
Henstandsordning
Hvis man forventer, at ens CTR-saldo bliver meget høj (omkring 21.000 kr.) i løbet af et tilskudsår, kan man få en henstandsordning med sit apotek.
En henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek om, at den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede medicin betales i 12 lige store dele. Egenbetalingen for 2024 er på 4.575 kr. Det vil sige, at den månedlige udgift til apoteket bliver på 382 kroner. Dette beløb er ikke inklusive eventuelle gebyrer, som apoteket måtte have.
Den nuværende henstandsordning på tilskudsmedicin tillader allerede visse patienter at udskyde betalinger, men kun gennem en aftale med et specifikt apotek. Det skaber problemer for borgere, der har brug for medicin fra andre apoteker. Den foreslåede abonnementsordning vil bygge videre på henstandsordningen og gøre det muligt for alle patienter at betale et fast månedligt beløb for deres medicin. På den måde kan udgifterne fordeles jævnt over året, hvilket især forventes at gavne socialt udsatte borgere med store medicinudgifter.
IIfølge Lif (Lægemiddelindustriforeningen) er en abonnementsmodel nødvendig for at sikre, at patienter kan få adgang til den medicin, de har brug for.
”En abonnementsordning på tilskudsmedicin kan skabe en bedre løsning for nogle patienter ved at sikre, de hele året kan købe deres livsvigtige medicin,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen (Lif) til Lift hjemmeside.
13 procent af patienterne har netop undladt at hente receptpligtig medicin i det forgangne år, viser en analyse fra tidligere i år, som blandt andre Lif står bag. Og af dem har 42 procent svaret, at det skyldtes, at de ikke havde råd. 59 procent af dem, der svarer, at de ikke havde råd, svarer, at det skyldes et nyt tilskudsår.
”Med en abonnementsmodel kan vi skabe større forudsigelighed for både patienter og sundhedsvæsenet,” understreger Pernille Langgaard-Lauridsen.
Historisk udfordring: Medicinudgifter tynger i årets begyndelse
Udfordringerne med medicinbetaling er langt fra nye. Det nuværende medicintilskudssystem nulstilles hvert år – og hvornår er individuelt, hvilket betyder, at patienter selv skal betale de første 1.075 kroner af deres medicinregninger, før tilskuddene træder i kraft. For patienter med kroniske sygdomme eller høje medicinudgifter kan beløbet hurtigt stige til flere tusinde kroner i de første måneder, før de når egenbetalings-loftet på 4.575 kroner. Denne uforudsigelighed har længe været genstand for kritik. Allerede i 2021 opfordrede 11 organisationer – herunder Danmarks Apotekerforening, Diabetesforeningen og Lif – den daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) til at indføre en abonnementsmodel. Modellen skulle give mulighed for, at den maksimale årlige egenbetaling kunne fordeles som acontobetalinger på dengang 356 kroner om måneden.
Henvendelsen førte dog ikke til politisk handling, og problemet havnede på indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhdes bord. I regeringsgrundlaget til den nuværende regering var der da også planer for at se på ordningerne for medicintilskud til forskellige grupper, så det blev sikret, at især socialt udsatte og børn og unge i udsatte familier får den nødvendige medicin.
Lif har i regi af en arbejdsgruppe under Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed været med til at skubbe på for, at regeringen netop indfører en reel abonnementsordning på medicin – og en foranalyse af IT-mulighederne er et skridt på vejen mod at få ordningen indført.
Arbejdsgruppen sendte i starten af året en opfordring til Sophie Løhde om at indføre en abonnementsordning.
”Det er den opfordring, der er hørt og følges op på nu, kan vi læse af baggrundsmaterialet,” siger Penille Langgaaard-Lauridsen.
Apoteker ser muligheder
Danmarks Apotekerforening har også længe presset på for at få politisk handling, for apotekerne har længe stået ansigt til ansigt med de kunder, der må sige nej tak til medicinen, når de ser regningen. Formand Jesper Gulev mener, at en abonnementsmodel kan være med til at reducere den ulighed i sundhed, der eksisterer i dag:
"Der er helt klart tale om ulighed. Det er urimeligt over for borgerne, når der nu er muligheden for at gøre tingene på en anden måde," sagde Jesper Gulev til DR sidste år.
Årlig udgift pr. person til tilskudsberettigede lægemidler før tilskud er trukket fra | Tilskud til personer over 18 år | Tilskud til personer under 18 år |
---|---|---|
0 - 1.075 kr. | 0% | 60% |
1.075 - 1.805 kr. | 50% | 60% |
1.805 - 3.915 kr. | 75% | 75% |
Over 3.915 kr. | 85% | 85% |
Personer over 18 år: Over 21.298 kr. (svarer til årlig egenbetaling på 4.575 kr.) |
100% | |
Personer under 18 år: Over 26.085 kr. (svarer til årlig egenbetaling på 4.575 kr.) |
100% |