Skip to main content


På verdensplan oplever mere end halvdelen af kvinderne i alderen 40 til 64 år hede-svedeture.

Sundhedsstyrelsen: Ikke-hormonel behandlingsmulighed er ikke så effektiv

Lægemidlet Veoza (fezolinetant) blev i december godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder til brug for kvinder, der oplever moderate til svære hedeture og nattesved som følge af overgangsalderen. Hormoner er dog stadig den foretrukne behandling, mener Sundhedsstyrelsen.

Kvinder i overgangsalderen over hele verden klappede i hænderne i maj sidste år, da de amerikanske lægemiddelmyndigheder godkendte det første ikke-hormonelle lægemiddel, Veoza, til behandling af hede-svedeture (også kaldt VMS) i overgangsalderen. Siden fulgte det europæisk lægemiddelagentur EMA trop i december.

Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen har nu anmeldt Veoza og er ikke så jublende. IRF vurderer, at hormonterapi forbliver det primære valg til behandling hede-svedeture forbundet med overgangsalderen.

”Hormonterapi med østrogen eller østrogen i kombination med gestagen er langt mere effektiv til at nedbringe antallet af hede-svedeture i overgangsalderen sammenlignet med Veoza. Derfor vil Veoza kun være relevant for en mindre gruppe af kvinder, som frarådes hormonterapi på grund af en væsentlig sundhedsrisiko,” siger læge Mathilde Horn Andersen fra IRF i Sundhedsstyrelsen.

Veoza (fezolinetant) har vist sig at mindske antallet af hede-svedeture med 23 procent i forhold til placebo (3 færre hede-svedeture dagligt end udgangspunktet med 11 gennemsnitlige episoder dagligt). Dette gør det markant mindre effektivt end de hormonelle alternativer, der reducerer antallet af hede-svedeture med cirka 75 procent.

Sundhedsstyrelsens vurdering er desuden, at behandling med Veoza er dyr. Med en månedlig udgift på omkring 600 kroner., er det væsentlig dyrere end de hormonelle alternativer. Det kan dog ikke udelukkes, at de gavnlige virkninger for enkelte kvinder, der ikke er kandidater til hormonterapi, opvejer den høje pris.

”Veoza er et interessant nyt lægemiddel til lægernes værktøjskasse, men i de kliniske forsøg har man desværre ikke testet det på kvinder med tidligere brystkræft eller andre østrogenafhængige kræftformer. Det er uheldigt, fordi disse kvinder kunne være oplagte kandidater til Veoza. Den manglende viden om langsigtede bivirkninger kræver dog, at lægen udpensler fordele og ulemper for kvinderne, inden de bliver opstartet i behandling,” siger Mathilde Horn Andersen.

På linje med tidligere anbefalinger bør personer, der oplever VMS i overgangsalderen, forsøge sig med livsstilsændringer, inden der tyes til lægemiddelbehandling af symptomerne.

På verdensplan oplever mere end halvdelen af kvinderne i alderen 40 til 64 år hede-svedeture. I Europa varierer andelen fra 56 procent til 97 procent. Forekomsten af moderat til svære hede-svedeture hos europæiske kvinder i overgangsalderen er rapporteret til at være 40 procent, og det kan forstyrre daglige aktiviteter og generel livskvalitet.

Virksomheden bag midlet, Astellas Pharma, forklarer, at før overgangsalderen er der en balance mellem det kvindelige kønshormon østrogen og et protein fremstillet af hjernen kendt som neurokinin B (NKB), der regulerer hjernens temperaturkontrolcenter. Når kroppen går gennem overgangsalderen, falder østrogenniveauerne, og denne balance forstyrres, hvilket kan føre til VMS. Ved at blokere NKB-bindingen i temperaturkontrolcentret reducerer fezolinetant antallet og intensiteten af hedeturene og nattesveden.

Godkendelsen i Europa er baseret på resultaterne fra BRIGHT SKYTM fase 3-programmet, som omfattede tre kliniske fase 3-studier, der tilsammen inkluderede over 3.000 personer i Europa, USA og Canada.