Patienter med søvnapnø kan gøre meget selv

Er du en af de mindst 200.000 danskere med søvnapnø? Så kan du gøre en hel del for at få det bedre. De første skridt er erkendelse og udredning. Dernæst er der andre gode muligheder for selv at tage affære. 

Du kan selv gøre en del ved din søvnapnø, og så får du det sandsynligvis bedre i hverdagen. Sådan lyder budskabet fra Jørn Sørensen, formand for Dansk Søvnapnø Forening.

”Som patient med søvnapnø kan man selv gøre meget. Man skal typisk være lidt aktiv for at få den bedste behandling,” siger han og tilføjer, at de forskellige søvnklinikker stort set altid er booket op. 

Ikke mindst under coronatiden, hvor der er udpræget mangel på sygeplejersker. Imidlertid er der stadig hjælp at hente i systemet. 

Det begynder med udredning

Siden systemet kun har diagnosticeret ca. 80.000 af de estimeret mindst 200.000 danskere med søvnapnø, er første skridt, at man erkender sit problem. Og siden rykker på det.

Ellers kan søvnapnø føre til en række andre og mere alvorlige problemer (se under artiklen).

Jørn Sørensen uddyber, hvordan man kan være aktiv fra begyndelsen:

”Man kan f.eks. selv spørge til, om det er muligt at blive behandlet på et privathospital, siden der jo er lang ventetid nogle steder,” siger han og påpeger, at man også kan være opmærksom på symptomer. Snorken er således et typisk symptom, men Jørn Sørensen fremhæver, at næsten alle mennesker snorker lidt.

”Det, man skal være opmærksom på, er nok i højere grad, om man er træt om dagen,” siger han.

Dernæst kan en anden vigtig faktor kan være et signal fra kroppen om, at man har søvnapnø, Og det er tisseriet om natten.

”Når du falder i søvn og går i dvale, skal nyrerne ikke udvinde lige så meget urin.

Men hvis du bliver forstyrret ofte, vågner kroppen, og nu tror den, at du er vågen. Derfor skal du i højere grad ud og tisse,” forklarer Jørn Sørensen med henvisning til, at man ofte vågner mange gange hver nat, hvis man har søvnapnø.

Tandskinner og CPAP-maskine

Såfremt man har en mild søvnapnø, påpeger Jørn Sørensen, at en tandskinne kan være nok. 

”Her er problemet bare, at der sjældent er tilskud fra det offentlige. Og en tandskinne koster typisk mellem 8.500–10.000 kr. Mange køber den imidlertid alligevel selv,” fortæller han.

Desuden kan man komme i behandling via en såkaldt CPAP-maskine, som det offentlige leverer (se boks) – hvis man ellers kan komme til.

”Det virker for mange,” fastslår Jørn Sørensen.

En af de, der benytter en sådan maskine, er Majbrit Bang Musmann, som fik konstateret søvnapnø i november 2020.

”Det begyndte egentlig på en tøsetur til Spanien i oktober. På trods af, at de andre havde ørepropper, mente de, at jeg snorkede ufattelig meget,” siger hun.

Efter tøseturen fik Majbrit et spørgeskema hos sin læge, og siden fik hun et måleapparat med hjem, hvor en maskine talte hele 28 vejrtrækningspauser (apnøer) i timen. En tydelig behandlingskrævende søvnapnø, dog i moderat form.

”Først er det lidt svært at forstå, når øre-næse-halslægen fortæller, at man har søvnapnø. Men jeg er egentlig glad for at vide det, for så kan jeg jo gøre noget ved det,” siger hun og uddyber:

”Jeg havde det faktisk sådan, at da lægen ringede, blev jeg lidt bange. Jeg havde det dårligt med alle de pauser i vejrtrækningen, for jeg ved jo også, at der kan komme følgesygdomme. Så vil jeg meget hellere have CPAP-maskinen,” siger Majbrit Bang Musmann. 

Hendes mand har i øvrigt haft søvnapnø siden 2010, så apparatet har længe været en del af hverdagen i det lille hjem i Thisted.

”Det handler om at gøre CPAP-masken til din ven. Vi har ResMed-maskiner, og de fungerer glimrende. Jeg sover gladeligt med dem,” siger Majbritt Bang Musmann og tilføjer:

”Jeg har haft maskinen i en uge nu, og man skal da lige vænne sig til den. Men jeg synes allerede, at jeg har meget mere energi og overskud.”

FAKTA: Søvnapnø

• ​​Obstruktiv søvnapnø betyder, at luftvejene lukkes til under søvn. Det skyldes, at de øvre luftveje falder helt eller delvist sammen under søvn. Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen. Under fortsat søvn tillukkes luftvejene igen, og ny apnø opstår.
• Når man lider af søvnapnø, oplever man ofte dagtræthed og søvnanfald.​ Apnøerne er oftest af varighed mellem 10-60 sekunder eller længere. Der kan let opstå mere end 400 apnøer per nat.
• Forstyrrelserne af søvnen medfører nedsat søvnkvalitet og udtalt dagtræthed med søvnanfald.  Apnøerne medfører fald i iltindhold i blodet og ændringer i hjertets og hjernens blodtryksforhold.
• Søvnapnø kan medføre en række problemer – bl.a. dagtræthed og søvnanfald, mentale forstyrrelser, ændringer i natlig hormonproduktion og/eller øget risiko for hjerte-karsygdomme (forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet) samt slagtilfælde.

Kilde: Rigshospitalet

Fakta CPAP-maskiner

• CPAP er en forkortelse af Continous Positive Airway Pressure (vedvarende overtryk i luftvejene).
•  En CPAP-maskine er således apparat, der fungerer som en luftblæser. Den blæser luft med et lille overtryk (4-20 cm vand) gennem en slange til en maske, som man sætter over næsen eller foran næse og mund. 
• Ved at skabe et lille overtryk i svælget blæses væggene ud til siden, og der bliver bedre plads.
• På den måde undgår man, at der sker et sammenfald og følgende blokering under indåndingen, som det kan observeres hos personer med obstruktiv apnø.
• CPAP-maskinen sikrer således, man kan trække vejret normalt og opnå en uforstyrret søvn.

 Kilde: www.sundhed.dk