Forskning: Åndedrættet gennem næsen er unikt – præcis som et fingeraftryk

Vores åndedrætsmønstre er lige så unikke som vores fingeraftryk, og de kan afsløre mere end vores identitet.

Det viser et nyt studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology. Her kunne forskere med 96,8 procent sikkerhed genkende de enkelte personer i undersøgelsen udelukkende ud fra deres åndedrætsmønstre. De kalder det for respiratoriske fingeraftryk, og de kan også give viden om både fysisk og mental sundhed.

Forskerne brugte en lille bærbar måler, som registrerede luftstrømmen i hvert næsebor for sig i op til et døgn ad gangen. I alt bar 100 personer apparatet i 24 timer. Samtidig indsamlede forskerne oplysninger om deltagernes daglige aktiviteter via en app, og de udfyldte spørgeskemaer undervejs.

På den måde kunne forskerne identificere deltagerne med næsten 97 procents nøjagtighed, alene ud fra hvordan de trak vejret gennem næsen.

Åndedræt og BMI hænger sammen

Forskerholdet kunne genkende de enkelte personer med høj præcision, også når de gentog testene over en periode på to år. Nøjagtigheden var på niveau med visse systemer til talegenkendelse.

Undersøgelsen viste også, at åndedrætsmønstrene hænger sammen med blandt andet kropsmasseindeks (BMI), søvnrytme, niveau af angst og depression og endda adfærdsmæssige træk. Det tyder på, at vejrtrækning ikke bare er en passiv proces, men kan påvirke vores mentale og følelsesmæssige velbefindende. Det åbner ifølge forskerne mulighed for at bruge åndedrætstræning til både diagnose og behandling.

Data viste for eksempel, at deltagere, som scorede højt på angst-spørgeskemaer, havde kortere indåndinger og mere uregelmæssige pauser mellem vejrtrækninger, når de sov. Ingen af deltagerne opfyldte dog kriterier for at få en klinisk diagnose.

Alt i alt peger resultaterne på, at langvarige målinger af næseåndedræt kan fungere som et vindue ind til både fysisk og psykisk sundhed.

Måling over tid giver ny indsigt

Forskerne konkluderer, at målinger af luftstrøm gennem næsen over tid giver overraskende mange oplysninger. Metoden gør det muligt både at identificere enkeltpersoner og at få et billede af deres fysiske og mentale tilstand. Det hænger sammen med, at patienter med vejrtrækningslidelser ofte har høje niveauer af angst og depression, mens bevidst træning af åndedrættet kan forbedre humør og kognitive evner.

Derfor vurderer forskerne, at deres metode kan give vigtig viden om mange forskellige sygdomme – især dem, hvor hjernens styring af vejrtrækningen spiller en rolle.