Ny forskning: Deltageres humør steg efter 14 dage på særligt kosttilskud

Et dagligt kosttilskud med mælkesyrebakterier fik nogle forsøgsdeltagere til at opleve færre negative følelser i hverdagen. Det viser et nyt studie fra forskere ved Leiden Universitet og University of Oxford, som har undersøgt sammenhængen mellem tarmbakterier og psykisk trivsel.

Studiet er offentliggjort i npj Mental Health Research og involverede 81 personer, som ikke havde en psykiatrisk diagnose, men som oplevede tilbagevendende depressive symptomer. Deltagerne blev tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene fik en daglig kapsel med levende mælkesyrebakterier (Lacticaseibacillus rhamnosus), den anden fik placebo. Ingen vidste, hvilken gruppe de tilhørte.

Forskerne målte deltagernes humør og psykiske symptomer med en række standardiserede spørgeskemaer – herunder skalaer for depression, angst og stress – samt med en dagbog, hvor deltagerne hver dag vurderede, hvordan de havde det.

Tidligere studier har vist, at visse probiotiske bakterier kan påvirke hjernen gennem tarm-hjerne-aksen – det biologiske samspil mellem tarmen og centralnervesystemet. Men resultaterne har været blandede. Nogle undersøgelser har vist, at probiotika kan mindske symptomer på angst og depression hos raske voksne, mens andre ikke har fundet nogen effekt. En stor udfordring er, at studierne ofte bruger forskellige bakteriestammer, doser og metoder, og at effekterne ser ud til at variere fra person til person.

Ingen effekt på standardmålinger – men en ændring i hverdagen

Den daglige rapportering viste, at deltagerne i probiotikagruppen gradvist rapporterede færre negative følelser i hverdagen. Denne ændring opstod efter 14 dage og holdt sig i resten af forsøgsperioden. De standardiserede spørgeskemaer viste derimod ingen signifikant forskel mellem grupperne.

Det er netop dette fund, som psykiater Valerie Taylor fra University of Calgary Cumming School of Medicine mener, man bør lægge mærke til:

"Studiet peger på en vigtig pointe: Vi kan ikke nøjes med at bruge standardiserede symptommålinger, hvis vi vil forstå, hvordan nogle af disse stoffer virker. Det er vigtigt at se på, hvordan folk selv oplever deres daglige tilstand," siger hun til magasinet Health.

Forskerne bag studiet understreger dog, at der er behov for mere viden:

"Vores resultater understøtter ikke probiotika som en generel behandling mod depression. Det er muligt, at probiotika kan være nyttigt for nogle personer, men der er behov for yderligere forskning," skriver forskerne i forskningsartiklen.

De mest forsigtige havde størst effekt

I en opfølgende analyse kiggede forskerne nærmere på, hvilke deltagere der havde størst effekt. Det viste sig, at personer med en høj grad af såkaldt risikoaversiv tænkning havde størst gavn af probiotikatilskuddet. Det vil sige personer, som har tendens til at reagere med uro eller bekymring ved tanken om mulige trusler eller negative fremtidige hændelser. Dette blev målt med en psykologisk test kaldet LEIDS-R.

Forskerne kalder denne del af undersøgelsen for en eksplorativ analyse. Det betyder, at analysen er lavet for at finde mulige mønstre, som ikke var en del af det oprindelige forsøgsdesign. Derfor kan resultaterne ikke stå alene, men skal undersøges nærmere i fremtidige studier.

Selv om nogle oplever en effekt af probiotika, er det langt fra alle, der har gavn af det. Der findes mange forskellige produkter på markedet, og det er ikke altid klart, hvilke bakteriestammer der virker – og hos hvem. Desuden kan nogle probiotika give bivirkninger som oppustethed, kvalme eller diarré, og i sjældne tilfælde kan de forstyrre balancen i tarmen. Forskere advarer derfor mod at betragte probiotika som en enkel løsning på psykiske symptomer.

Et mere sikkert sted at starte er med kost og livsstil. En varieret kost med grøntsager, frugt, fuldkorn og fibre kan styrke tarmens bakterier. Også søvn, bevægelse og mindre stress spiller en vigtig rolle.