Skip to main content


”Nedsat syn påvirker ens hverdag, både hvad psyke og livsduelighed angår. Vi ved fra andre studier, at nedsat syn også forringer ens evner i den helt nære dagligdag," siger Yousif Subhi.

Nedsat syn øger risiko for selvmordstanker og selvmord

Der er en signifikant øget risiko for selvmord blandt personer, der har nedsat syn. Det viser en dansk metaanalyse, som inddrager data fra ti internationale studier med i alt 5,6 millioner deltagere.

Den identificerede risiko inkluderer både selvmordstanker, selvmordsforsøg og egentlige selvmord, og risikoen består, selv når der er korrigeret for depression og talrige andre faktorer, der spiller ind, når et menneske beslutter at begå selvmord. 

Yousif Subhi er øjenlæge på Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital, lektor på Syddansk Universitet og seniorforfatter til studiet. Han ser det aktuelle review som en påmindelse om, hvor vigtigt synet er for menneskers livskvalitet.

”Nedsat syn påvirker ens hverdag, både hvad psyke og livsduelighed angår. Vi ved fra andre studier, at nedsat syn også forringer ens evner i den helt nære dagligdag. Du kan ikke længere bruge en kniv til at lave et måltid mad i køkkenet, du genkender ikke længere folk på gaden. Synsnedsættelse forringer livet, så mange udvikler depression og selvmordstanker. Her er noget, vi som øjenlæger skal være opmærksomme på, når vi dagligt får en masse patienter gennem klinikken,” siger Yousif Subhi.

Det aktuelle metastudie, publiceret i Acta Ophthalmologica, medtager ikke danske data, derfor har Yousif Subhi ingen evidensbaseret viden om netop danske forhold. Men han angiver, at han i klinikken har været ude for tilfælde, hvor han har været bekymret for patientens psykiske velbefindende.

”Vi har indrettet os i Danmark, så vi kan gøre noget ved det her problem og har en del steder, hvor vi kan række ud, men vi kan garanteret blive bedre til det, både som øjenlæger og som samfund,” vurderer han. Han opremser en række mulige tiltag og støtteværktøjer, som kan læses nederst.  

I tråd med generel viden om selvmord

Programleder Annette Erlangsen fra Institut for Selvmordsforskning er sociolog og epidemiolog har mere end 20 års erfaring med forskning i selvmordsforebyggelse. Hun har set øjenlægernes forskning og anerkender konklusionerne. Samtidig minder hun – ligesom forskerne bag metaanalysen – om det komplekse og multifaktorielle som et vilkår ved selvmordsstudier.

”Det er godt, at de adskiller selvmordstanker, forsøg og egentlige selvmord. Det er et fint studie, som er helt i tråd med vores øvrige viden om området,” siger Annette Erlangsen.  

Hun påpeger, at der er mange fysiske sygdomme, som er forbundet med øget risiko for selvmord særligt omkring diagnosetidspunktet, hvor en depression kan opstå hos den nydiagnosticerede.

Annette Erlangsen har et par forslag, som øjenlæger måske kan bruge i en travl hverdag.

”Jeg vil gerne understrege, at man som læge skal stole på sin mavefornemmelse. Hvis man oplever en patient, og man har en fornemmelse af, at han eller hun kan være selvmordtruet, så skal man stole og handle på denne intuition. Vi har ingen gode spørgeskemaer til at forudsige fremtidige selvmordshandlinger. Mavefornemmelsen er nærmest det bedste, vi har,” siger hun. ”Og man kan ikke gøre noget forkert ved at spørge ind til eventuelle selvmordstanker. Det kan ikke udløse en handling at spørge ind til tanker, man kan faktisk forebygge handlinger ved at gøre det.”

Behov for hyppigere screening

Håb er også en strategi, når det kommer til nydiagnosticerede patienter med risiko for at få nedsat syn, forklarer Annette Erlangsen.

”Man kan måske forestille sig, at man har nogle beretninger eller cases i pjece- eller podcastform fra personer, der har oplevet synsnedsættelse. Hvordan man kan opretholde et okay liv trods alt,” siger Annette Erlangsen.

Er øjenlæger tilstrækkeligt klædt på til at vurdere, når en patient er selvmordstruet som følge af sygdom eller behandling?

”Jeg kunne ønske mig, at man i somatikken screenede for depression lidt oftere. Man ville identificere flere tilfælde, og flere ville blive behandlet. Det ville være godt. Mange ældre mænd er typisk ikke så opsøgende. Ældre mænd har i Danmark den højeste selvmordsrate, selvom man skal huske på, at selvmord heldigvis er sjældent,” siger Annette Erlangsen.

De ti studier, der er gennemgået i metaanalysen, inkluderer vidt forskellige befokningsgrupper, fra Japan til Ghana og USA, og fem af dem fokuserer udelukkende på ældre mennesker. Yousif Subhi ser reviewet som en påmindelse om, at man skal imødekomme den demografiske udvikling på de danske øjenafdelinger og -klinikker. Den vil gøre behovet for opmærksomhed omkring selvmord hos især ældre synstruede mere presserende.

”Vi uddanner så mange øjenlæger i Danmark, at man fint kunne slå flere ydernumre op og ansætte flere øjenlæger på sygehusene, så vi er nok til at tage os af de mange ældre, som de her tal typisk handler om. Lige nu mangler vi rammerne til at tage ordentlig hånd om det her, det gælder både hos os øjenlæger, men også i psykiatrien, hvor der også er lang ventetid.”

 

Hjælpemuligheder

I Danmark er der en række muligheder, øjenlæger kan benytte i mødet med en patient, der virker depressiv eller ligefrem selvmordstruet.

Kilder: Annette Erlangsen, Yousif Subhi samt Dansk Blindesamfund