Michael Hansen, 50, har lungekræft i 4. stadie. Han efterlyser et sundhedssystem, hvor læger og sygeplejersker ser det hele menneske og udover reel fysisk og medicinsk behandling også fokuserer på behovet for psykologhjælp og rådgivning omkring vigtigheden af den rette kost og fysisk aktivitet.
På hospitalet er der først og fremmest fokus på den fysiske og medicinske behandling af kræft. Rådgivning omkring kost og fysisk aktivitet er langt fra standard. Men de to elementer har afgørende positiv betydning, når det gælder livskvalitet, konstaterer fysioterapeut, ph.d. Morten Quist.
Ny forskning viser, at sociale relationer er afgørende for unge kræftpatienter. Det er man enig i på Rigshospitalet, hvor man bl.a. har oprettet netværket Kræftværket for unge kræftpatienter.
Hvis du som kræftpatient har dårlig økonomi, eller du f.eks. synes, det er usædvanligt svært at stoppe med at ryge, så påvirker det behandlingen, siger sygeplejerske Lise Bjerrum Thisted.
Kræftbehandlingen i dag handler især om at stille hurtige og præcise diagnoser og derefter komme i gang med en målrettet behandling. Men man glemmer at tage højde for personen bag sygdommen. Det enkelte menneskes livssituation spiller i høj grad ind på udfaldet af et kræft-forløb, fastslår Christoffer Johansen, som er professor på Rigshospitalet.
Stadig flere kommer på den anden side af en kræftsygdom. Men fordi man er helbredt, er man ikke nødvendigvis rask. Mange oplever at blive svigtet af sundhedsvæsenet og ved ikke, hvor de skal gå hen for at få den rette hjælp, fortæller formanden for Senfølgerforeningen.
Kriblen og krablen under fødderne, tørre slimhinder og en betændt akillessene er blot nogle af de senfølger, som tidligere brystkræftpatient Janette Weng lever med efter den intensive kemo- og strålebehandling, som skulle sikre, at kræften aldrig vender tilbage. I dag har hun indstillet sig på, at hun må lære at leve med senfølgerne, og at hendes tilstand formentlig er kronisk.
Et stigende antal kræftpatienter overlever deres sygdom, men mange lever med senfølger som f.eks. smerter, søvnproblemer, angst og depressioner. Men man skal ikke ’nøjes’ med at være taknemmelig for at have overlevet en livstruende sygdom, siger Bobby Zachariae, som er professor på kræftafdelingen i Aarhus.
Ernæringstilstanden er vigtig for at sikre et så godt behandlingsforløb som muligt, når man er ramt af kræft. Men for meget af ansvaret for ernæringen overlades til patienterne selv, viser undersøgelse. Det er problematisk, mener eksperter.
Kræftlægerne bør spille en mere aktiv rolle, når det gælder kræftpatienters ernæring. Det mener de fleste kræftlæger i ny undersøgelse.
Næsten 300.000 danskere har overlevet en kræftsygdom. Langt de fleste mener, at de er ved godt helbred og har en god eller meget god livskvalitet. Men for andre har den forbedrede behandling og den længere overlevelse sin pris.
Studier viser, at dødeligheden hos kræftpatienter kan nedsættes med knap 40 procent ved kosttilskud og/eller sondeernæring.
Efter en overstået kræftbehandling er der mange der får senfølger, og det kan være svært at finde livsglæden igen og få forståelse fra omverdenen.
